 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Carpentier, Alejo
 |
| Alejo Carpentier |
Alejo Carpentier (1904-80), cubansk forfatter og diplomat.
I Carpentier har Cuba en af det 20. århundredes mest brillante forfattere. Han skrev romaner, essays og om musik. Han fik stor indflydelse i Latinamerika med sin stil, der rummer alle fantasiens dimensioner: drømme, myter, magi og religion.
Eftersom faderen var fransk, fik han sin uddannelse på franske skoler. Samtidig fik han uddannelse i musik af moderen, der var højtuddannet cubaner. Under sine rejser til Cuba arbejdede han som journalist, men måtte ved flere lejligheder gå i eksil. Han rejste i Mexico og Haiti, hvor han interesserede sig for slaveoprørene i det 18. århundrede. Han boede i Caracas i 1945-58, hvor han vendte tilbage til Cuba kort før revolutionen. Han havde en lang række diplomatiske opgaver for den nye revolutionære regering og døde i Frankrig, hvor han var cubansk ambassadør.
I sin ungdom var han stærkt influeret af surrealisterne. Han skrev til bladet Revolution surrealiste i Frankrig på opdrag af digteren André Breton. Alligevel bevarede han en kritisk holdning til de surrealistiske teoriers ikke særligt reflekterede anvendelse, og han søgte at inkludere «vidunderet» i alle sine værker. En form for erkendelse af virkeligheden, som ifølge Carpentier var typisk og eksklusiv for Latinamerika.
Han vigtigste roman anses for at være Los pasos perdidos (1953, De tabte spor (1957)). I den forsøger en cubansk musikers opdigtede avis i Amazonas at definere den virkelige relation mellem Spanien og Latinamerika efter den blodige spanske conquista. I bogen søger han at bryde fortællingens rammer, ved ikke blot at udtrykke sin epoke, men også fortolke den.
I Guerra del tiempo (1958) er temaet den irrationelle vold og den cubanske stats repressive natur under Fulgencio Batistas diktatur - en officer og diktator støttet af USA. El siglo de las luces (1962, Eksplosion i domkirken (1964)) handler om 3 personers liv, der fanges ind af den franske revolution. Langt mere end en historisk eller idehistorisk roman er der tale om en filosofisk bog. I Concierto Barroco (1974) lægger han sine visioner frem om blandingen af kulturer i Latinamerika.
Ved siden af disse værker består hans produktion af: El reino de este mundo (1949, Riget af denne verden (1958)) og Recurso del Método (1974, En diktators metode (1977)). Trods sin meget begrænsede litterære produktion betragtes Carpentier som en af Latinamerikas største forfattere. Han var den første til at slå fast, at Latinamerika var en realitet baseret i sin historie, sine myter, sine fantasier, og han skabte derved en litterær genre, der er tættere knyttet til landenes virkelighed. Det vigtigste i hans værker er hans filosofiske ideer. Han kom aldrig i betragtning som nomineret til Nobels litteraturpris pga. sin støtte til den cubanske revolution.
Sidst ajourført: 24/9 2003
Læst af: 23.600