Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Guillén, Nicolás

Nicolás Guillén

Nicolás Guillén (1902-89), cubansk poet og diplomat. Han regnes for Cubas og Caribiens mest autentiske repræsentant for den sorte poesi. Hans vers rummer så stor rytmisk rigdom, og så megen musikalitet, at de kan synges i stedet for at læses.

Guillén blev uddannet som jurist, og blev advokat, før han slog igennem som journalist og forfatter. Han var gentagne gange nødt til at gå i eksil under de skiftende diktaturer i sit land. Han kæmpede på den republikanske side under den Spanske Borgerkrig, og havde efter den cubanske revolution i 1959 vigtige flere diplomatiske poster.

Hans poesi har fået stor udbredelse i Latinamerika. Især fordi den er blevet sunget af mange musikgrupper, hvilket har givet den en stor folkelig udbredelse, og hans poesi er i dag en del af den Latinamerikanske sangskat.

Hans vigtigste værker er: Motivos de son (1930), Sóngoro Cosóngo. Poemas Mulatos (1931), West Indies Ltd. (1934), Cantos para soldados y sones para turistas (1937), El son entero (1947), La paloma de vuelo popular (1958), España (poema en cuatro angustias y una esperanza) (1937) i hvilket han anklager den spanske fascisme for mordet på den store spanske poet Federico García Lorca. Tengo (1964), Poemas de amor (1964), El gran Zoo (1967, Den store Zoo (1977)), La rueda dentada (1972), El diario que a diario (1972), Prosa de prisa (1975-76), Por el mar de las antillas anda un barco de papel. Poemas para niños y mayores de edad (1977). I Prosa de prisa (1975-76), er samlet hans journalistiske artikler.

A.C.T.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 24/9 2003

Læst af: 22.678