Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Marx-Engels-Gesamtausgabe (MEGA)
Marx-Engels-Gesamtausgabe (MEGA, Samlet Marx-Engels udgave).
En samlet udgave af Marx' og Engels' værker har været diskuteret i det mindste siden begyndelsen af det 20. århundrede. Faktisk blev der på dette tidspunkt udarbejdet en udgivelsesplan, som krævede, at alt foreliggende materiale skulle udgives på en absolut videnskabelig måde og forsynes med registre osv. Det første forsøg på en sådan udgave blev påbegyndt efter en beslutning på Kommunistisk Internationales V. kongres i 1924. På denne besluttedes det at samle alt materiale fra Marx' og Engels hånd og publicere det i en videnskabeligt redigeret udgave. Komintern stillede midler til rådighed for denne opgave, og det blev overdraget D.B. Rjazanov at organisere arbejdet. I 1927 udkom første bind i denne historisk-krititiske udgave. Det var meningen, at udgaven skulle komme i tre (senere 4) afdelinger:
Rjazanov var ikke en tilhænger af det stalinistiske styre i Sovjetunionen, som det udviklede sig fra 1920'erne, og modsætningerne mellem ham og den politiske ledelse i Sovjetunionen tilspidsedes omkring 1931, hvor han blev afskediget som direktør for Marx-Engels-instituttet og dermed også som hovedredaktør af MEGA. Rjazanov blev i første omgang forvist til byen Saratov ved Volga, men blev myrdet i 1938 under den stalinistiske terrors højdepunkt.
Udgivelsen af MEGA fortsatte dog i endnu nogle år. I alt udkom 13 bind i årene indtil 1934, nemlig fra 1. afdeling bind 1-7 indeholdende de politiske afhandlinger fra Marx og Engels 1841-48, fra 3. afdeling den indbyrdes korrespondance mellem Marx og Engels 1844-83 i fire bind. Siden hen udkom i 1935 i anledning af Engels 40-års dødsdag et særbind og i 1939-41 endvidere den første udgave af «Grundrids». Disse to sidste udgaver var udarbejdet i overensstemmelse med MEGA's historisk-kritiske metode, men indgik ikke direkte i udgaven. Alle disse bind indeholdt hidtil upubliceret materiale. Især gjaldt det for de 7 bind i første afdeling og de to særbind.
Efter 2. verdenskrigs afslutning diskuteredes i mange år, hvordan en pålidelig udgave og muligvis fortsættelse af MEGA kunne udarbejdes. Diskussionerne endte med, at det blev overladt Institutterne for marxisme-leninisme i Berlin og Moskva at påbegynde en ny udgave af MEGA. Efter udarbejdelsen af et prøvebind, som blev udsendt bredt til diskussion i den interesserede videnskabelige offentlighed, udkom i 1975 de første bind af den nye udgave med en forbedret historisk-kritisk metode. Udgaven var nu fra begyndelsen opdelt i fire afdelinger: I. værker, II. Kapitalen og forberedende manuskripter, III. korrespondance og IV. ekscerpter.
MEGA indeholder alt overleveret materiale fra Marx og Engels. Det betyder f.eks. for III. afdelings vedkommende også Marx' og Engels' korrespondance med andre personer og for Engels vedkommende hans brevveksling efter Marx' død i 1883. Desuden vil udgaven også indeholde brevene fra andre til Marx og Engels (ca.10.000 breve).
Der er udkommet en betydelig mængde hidtil upublicerede manuskripter i denne udgave, f.eks. i II. afdeling Marx' omfattende forarbejder til Kapitalen, Engels' manuskripter til hans bearbejdning af Kapitalens bind 2 og 3. I I. afdeling er udgivelsen af manuskripterne til «Den tyske ideologi» i en ny revideret anordning planlagt til 2006 og IV. afdeling indeholder næsten udelukkende ukendt materiale, forarbejder til udgivne værker, notater af forskellig karakter osv.
Med sammenbruddet af Sovjetunionen og DDR i 1989-91 ændredes udgivelsen af MEGA. Indtil da havde det været en politisk-akademisk udgave, idet introduktionerne til de enkelte bind og en del af anmærkningerne fulgte den marxistisk-leninistiske linje, som den var gældende på daværende tid i SU. Efter at udgivelsesrettighederne var blevet overdraget til en ny uafhængig institution, Internationale-Marx-Engels-Stiftung, i Amsterdam, omstilledes MEGA til at være et udelukkende akademisk værk. Bindene udarbejdes fortsat især af russiske og tyske forskergrupper, men der er nu (2003) inddraget adskillige grupper af medarbejdere i f.eks. Danmark, Frankrig, Japan, Nederlandene og USA i arbejdet. I begyndelsen af 1990'erne udarbejdedes nye retningslinjer for redigeringen og en ny plan, som reducerede bind-antallet fra 143 til 114 bind, uden dog at stryge manuskripter eller andre tekster fra Marx og Engels. I slutningen af 2003 var der udkommet 56 bind af de planlagte 114 bind.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 6/1 2004
Læst af: 22.909