Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Murdoch, Keith Rupert

Keith Rupert Murdoch (1931-), australsk/nordamerikansk milliardær, konservativ politiker og medieejer. Han er administrerende direktør og hovedejer af News Corporation, der er en af verdens største og mest indflydelsesrige mediekoncerner. Murdoch er stærkt konservativ og var hovedansvarlig for, at George W. Bush i 2000 blev udpeget til USA's præsident. Han er samtidig en solid støtte for den britiske premierminister Tony Blair.

Murdoch blev født i Melbourne, Australien som søn af Dame Elisabeth Murdoch og Sir Keith Murdoch, der var en af landets vigtigste avisejere. Han ejede og ledede Herald and Weekly Times Ltd i Melbourne.

Murdoch blev uddannet i Storbritannien på Oxford University og nåede kort at stifte bekendtskab med den britiske avisverden i Fleet Street i London, før han som 21 årig blev kaldt tilbage til Australien ved faderens død. Forholdet til faderen var kompliceret. Rupert så op til ham og søgte at kopiere ham, samtidig med at han gjorde oprør mod ham. Faderen følte sig til gengæld truet af sønnens hurtige fremskridt. Moderen lever fortsat og har traditionelt haft en stærk indflydelse på sin søn - oftest i en modererende retning.

Da Murdoch i 1952 vendte tilbage til Australien troede han, at han skulle overtage faderens forretningsimperium, men efter betaling af arveafgifter mm. var den vigtigste tilbageværende aktivitet Adelaide News - der har lagt navn til hans nuværende imperium. I de følgende år slog han imidlertid sit navn fast som en af landets mest driftige og hårdtslående avisejere. Han opkøbte en lang række dagblade og ugeaviser i de større byer i landet kulminerende med eftermiddagsavisen Sydney Daily Mirror. Ekspansionen var baseret på aggressiv opkøb af tabsgivende aviser, og skrap rationalisering af deres tekniske og journalistiske drift for at gøre dem profitable. Fra starten var perspektivet ikke journalistik, men vækst. Denne strategi har han ikke siden fraveget.

Opkøbet af Daily Mirror i Sydney havde til formål at bringe ham i direkte konkurrence med med hans to vigtigste konkurrenter i Australien: Fairfax Newspapers group der udgav det særdeles profitable Sydney Morning Herald, samt Consolidated Press group der udgav byens vigtigste dagblad, Daily Telegraph. Sidstnævnte købte han i 1972 og blev derved en af de 3 største avisejere i Australien

Ved parlamentsvalget i 1972 drejede han offensivt sine aviser i partipolitisk retning ved at støtte arbejderpartiets kandidat, Gough Whitlam. Siden har han offensivt anvendt sin mediekoncern til støtte for bestemte politiske kandidater, når det var i hans økonomiske interesse. I mere end 40 år har han forsøgt at få ændret Australiens lovgivning vedr. tværgående ejerskab af medier. Lovgivningen forbyder nemlig avisejere at eje TV stationer, og allerede i starten af 60'erne havde han søgt at styrke sin position i Sydney ved i 1962 at købe en TV station i Wollongong i New South Wales, men dette skridt blev forpurret af landets lovgivning, der skal fremme alsidighed på tværs af medierne.

Støtten til arbejderpartiet i 1972 gav ikke den ønskede ændring af lovgivningen, og fra næste valg i 75 lod han derfor i stedet sine medier støtte de Liberale - uden at det dog heller gav de ønskede ændringer af lovgivningen. I 2004 igangsatte han derfor hele koncernens formelle flytning til USA.

Ekspansion i Storbritannien

Koncernens økonomiske grundlag voksede kraftigt gennem 60'erne, og var basis både for opkøbet af Sydneys Daily Telegraph i 1972, men også en begyndende ekspansion i Storbritannien og USA, hvor han startede med at opkøbe mindre blade. Strategien var fra starten klart monopolitisk. Overskuddet fra hans aviser blev brugt til at opkøbe nye, rationalisere dem og til offensivt at knuse lokale konkurrenter.

I 1981 købte han det traditionsomspundne The Times og The Sunday Times fra Thomson familien. Allerede inden da havde han opkøbt tabloidavisen The Sun. Murdochs erobring af hjertet i den britiske aviskultur skabte voldsom modstand fra både venstre og højre og førte bl.a. til oprettelsen af den nye kvalitetsavis the Independent i 1986.

Som ved sine andre opkøb gik Murdoch i gang med en voldsom rationalisering af The Times og The Sunday Times. Det bragte ham hurtigt i direkte konfrontation med den britiske fagbevægelse og især med typograferne og litograferne. I dybeste hemmelighed gik han derfor i gang med at opbygge en ny automatiseret avisproduktion i London forstaden Wapping. Den stod færdig i 1986, og projektet blev kærligt støttet af den stærkt fagforeningsfjendtlige britiske premierminister, Margaret Thatcher. Hun stillede beredvilligt omfattende politistyrker til rådighed for Murdoch, da typografernes og litografernes magt endelig skulle brydes i 1986 og produktion flyttes til Wapping. Det kom til langvarige voldelige konfrontationer, og avisfabrikken fik øgenavnet «Fort Wapping» pga. det omfattende politiopbud, der skulle sikre sejren over fagbevægelsen.

Hans nære forhold til de britiske konservative fortsatte efter John Majors overtagelse af formandsskabet for partiet, og Murdoch kastede sine aviser ind bag Major i dennes valgkamp i 1992. Dette bidrog uden tvivl til Majors uventede valgsejr. I valgkampen i 1997 var Murdochs støtte dog kølnet. Hans britiske aviser forholdt sig enten neutrale eller støttede Tony Blair.

Ekspansion i USA

Samme år, 1976, hvor han slår til i Londons Fleet Street, slår han til i New York, hvor han køber New York Post, New York magazine, Village Voice og New West magazine. Ekspansionen fortsætter i 82-83 med opkøb af mindre aviser i Chicago og Boston. Det store spring sker imidlertid i 85, hvor han køber Twentieth Century Fox' moderselskab, TCF Holdings. Fra Metromedia køber han endvidere 7 TV stationer. På dette grundlag skaber han Fox Television. Fokuseringen på TV mediet er tydelig - også udenfor USA. Han opbyggede i midten af 80'erne satellit kanalen Sky TV, der umiddelbart var rettet mod Hong Kong, men Murdochs langsigtede ambition var at trænge ind på det kinesiske marked for satellit TV. Dette supplerer han med købet af South China Morning Post i Hong Kong i 87. Satellit operationen er imidlertid meget kostbar og koster News flere mia. US$. I 1991 er Murdoch derfor tvunget til at sælge de fleste af sine blade i USA for at skaffe kapital til sin koncern.

I 1985 fik han statsborgerskab i USA. Kun nordamerikanske statsborgere kan eje TV stationer i USA, og dette var derfor forudsætningen for TV ekspansion i USA. 10 år senere lancerede han den konservative TV nyhedskanal Fox News, der fra starten skulle konkurrere med den mere liberale CNN. Det lykkedes. I 2004 kontrollerede Fox News 9 af de 10 mest sete programmer. BBC's Channel Four dokumenterede i udsendelsen Outfoxed i 2004 hvordan Fox News' konservativt stærkt fordrejede udgave af verdens- og nationale begivenheder udspringer af daglige direktiver fra kanalens øverste ledelse. Murdoch var fra sit indtog i USA tæt knyttet til det republikanske parti, nær ven af daværende præsident Ronald Reagan. Senere blev han tæt knyttet til Bush familien. På valgaftenen i november 2000 lod han Fox News kåre George W. Bush til vinder af valget, mens optællingen stadig stod på i Florida, og de to kandidater der stod lige. Kåringen tvang de øvrige TV stationer til at følge trop og ligeledes udråbe Bush som vinder af valget, på et tidspunkt hvor intet endnu var afgjort.

De nordamerikanske mediemyndigheder, FCC undersøgte i 1995 Fox Network, fordi koncernens australske ejerskab efter nordamerikansk lovgivning formelt var ulovlig. FCC endte dog med at acceptere ejerskabet ud fra den argumentation, at det var i offentlighedens interesse, at Fox fortsatte.

I 2004 opgav Murdoch at få ændret den australske medielovgivning og erklærede derfor, at News koncernens hovedkvarter ville blive flyttet til USA. I december købte han en penthouse lejlighed i New York til en pris af 44 mio. US$. Den hidtil højeste pris for en lejlighed i New York.

Resten af verden

Murdoch deler både briternes og USA's skeptiske holdning overfor kontinental Europa. Hans ekspansion på kontinentet har derfor været meget begrænset. Han har i kortere perioder været inde på det tyske mediemarked, men har atter trukket sig ud. Under optakten til USA's og Storbritanniens angrebskrig mod Iraq i 2003 kastede han alle sine 336 aviser og TV stationer ind i propagandaen for krigen. Samtidig blev de europæiske skeptiker lande svinet til.

Murdoch har siden midten af 80'erne forsøgt at trænge ind på andre markeder. Først Kina, og han har fortsat gode forbindelser til det kinesiske kommunistparti. Siden har han været involveret i et satellitprojekt i Indonesien, og i 2005 har han placeret investeringer i Rusland.

Murdoch har 4 børn fra ældre ægteskaber og 2 små børn fra sit seneste ægteskab fra 1998. To af hans ældre sønner er gennem en årrække bragt i stilling til at overtage koncernen fra deres far. Lachlan Murdoch er underdirektør i News Corp. og James Murdoch er direktør for Murdochs britiske satellit TV operation. Analytikere er uenige om, hvorvidt de er i stand til at løfte arven efter faderen.

Hvor andre store mediemoguler - f.eks. Hearst familien - gennem historien har anvendt deres medier til at skaffe sig politisk indflydelse, er den politiske indflydelse for Murdoch blot midlet til at skaffe sig endnu større økonomisk magt og kontrol over massemedierne globalt. I starten af det 21. århundrede præger han derfor mere end nogen anden dannelsen af en konservativ bevidsthed blandt borgerne i den vestlige verden.

A.J.

Beslægtede opslag

Sidst ajourført: 4/7 2005

Læst af: 29.960