Browserudgave

World Confederation of Labour (WCL)

I 1908 oprettedes International Federation of Christian Trade Unions (IFCTU) som en sammenslutning af flere landes kristelige landsorganisationer; de fleste af disse var katolsk dominerede. IFCTU havde sin hovedstyrke i Tyskland og i det vestlige og sydlige Europa. Sammenslutningen havde oprindelig en meget svag struktur, bl.a. forårsaget af modsætninger mellem katolske, protestantiske og interkonfessionelle forbund. Under og efter første verdenskrig opløstes Internationalen nærmest, men på en kongres i 1922 genoprettedes den på et fastere grundlag med en egentlig struktur og fik ligeledes et program, som var i kraft indtil 1968.

I mellemkrigstiden havde Internationalen udelukkende medlemsorganisationer i Europa. Først efter 1945 udvidedes den geografisk; samtidig tabte den dog indflydelse i Europa, specielt i Østeuropa, hvor der oprettedes faglige enhedsorganisationer med kommunistisk dominans, men også i Vesttyskland, hvor den overvejende del af den kristelige landsorganisation gik ind i den næsten altomfattende Deutscher Gewerkschaftsbund (DGB). I Frankrig splittedes landsorganisationen i 1964, og kun et beskedent mindretal fastholdt det katolske grundlag, mens det overvældende flertal (CFDT) indtog socialistiske positioner og derfor brød med WCL i 1977. Ligeledes forlod den katolske landsorganisation i Nederlandene i 1981 WCL.

Med vedtagelsen af det nye program i 1968 svækkedes forbindelsen til den kristelige arv, og navnet ændredes til World Confederation of Labour (WCL). Siden da har WCL's stærkeste organisationer været i Belgien og specielt Latinamerika. Efter 1990 har en af de polske landsorganisationer tilsluttet sig WCL.

Selv om WCL og dens forgængere principielt anerkendte og brugte strejkevåbenet, lige som Internationalen på visse punkter kritiserede de økonomiske strukturer i den kapitalistiske verden, anerkendte den dog på ingen måde de grundlæggende klassemodsætninger. WCL-organisationerne så forhandlingsløsninger som den fremmeste metode til at løse konflikter på. Imidlertid afviste WCL at optage organisationer som den Kristelige fagbevægelse i Danmark, som afviser strejkevåbenet.

Især på europæisk plan samarbejdede WCL med den Frie Faglige Internationale; et samarbejde der intensiveredes efter 1990. I 2006 indgik WCL i den nydannede faglige Internationale: International Trade Union Confederation (ITUC). WCL hævdede ved sammenslutningen at repræsentere ca. 25 millioner medlemmer, et tal som efter tilgængelige oplysninger ikke på nogen måde svarede til virkeligheden. Specielt de latinamerikanske organisationer, som også omfattede husmandsorganisationer, havde en meget løs struktur med kun relativt få kontingentbetalende medlemmer.

G.C.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 27/7 2007

Læst af: 6.634