Browserudgave

Internationale fagsekretariater

Internationale fagsekretariater (IFS) oprettedes fra 1880'erne og fremefter. Ved første verdenskrigs udbrud var der ca. 35 sekretariater. Som medlemmer blev optaget enkelte fagforbund fra forskellige lande indenfor samme erhverv (fra hattemagere til metalarbejdere). I de første årtier var IFS'ernes opgave ret begrænsede. En af de væsentligste var gensidighedsaftaler, som gjorde det let for medlemmerne at blive optaget i et andet lands forbund og arbejdsløshedskasser, når de opholdt sig i udlandet. I øvrigt støttede forbundene hinanden under strejker og lockouter. Efter første verdenskrig udbyggedes arbejdet betydeligt. Fagsekretariaterne udarbejdede sammenlignende rapporter om arbejdsforhold i forskellige lande, om produktionsmæssige forandringer, om arbejderbeskyttelse osv. Generelt udvikledes solidaritetsarbejdet og fik ekstra betydning efter nazisternes magtovertagelse i Tyskland i 1933.

Allerede i mellemkrigstiden sammensluttedes forskellige ITF'er i samme branche, f.eks. beklædnings-, bygge- og levnedsmiddel-industrien til større enheder. En udvikling der forstærkedes efter 2. verdenskrig.

I 2007 eksisterer der 10 fagsekretariater (Global Unions), som samtidig forsøger at koordinere deres arbejde indbyrdes via Global Union Federations (GUF) og i samarbejde med den nye faglige Internationale, ITUC. I denne arbejdsdeling er det meningen, at ITUC bl.a. tager sig af de bredere politiske opgaver, mens Global Unions, som fortsat er autonome i forhold til ITUC, koncentrerer sig om organisations- og overenskomstmæssige forhold.

G.C.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Sidst ajourført: 27/7 2007

Læst af: 6.779