 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Geiger, Theodor
 |
| Theodor Geiger |
Theodor Geiger (1891 – 1952), tysk sociolog, født i 1891 i Bayern i en protestantisk familie. Han begyndte at læse jura ved universiteterne i München og Würzburg, blev soldat under 1. verdenskrig, fik eksamen som Dr. Jur i 1918 og fik ansættelse ved statistiske kontorer i Würzburg og Berlin. I Berlin kom han i kontakte med den socialdemokratiske arbejderbevægelse og blev aktiv i arbejderuddannelser og ledte i 1924-28 en arbejderhøjskole i Berlin. i 1928 blev han ansat som professor i Sociologi ved det tekniske universitet i Braunschweig. Hans arbejde med den socialdemokratiske arbejderuddannelse gjorde, at han i 1933 blev afskediget som national upålidelig! Han valgte dernæst at flygte til Danmark og fik hurtigt en løs ansættelse ved Århus Universitet, som i 1938 ansatte ham i et nyoprettet professorat i sociologi. Gennem sit arbejde med den socialdemokratiske arbejderuddannelse havde Geiger fået kendskab til såvel marxistisk klasseanalyse som til kritisk socialfilosofi og havde fra sit jurastudium omfattende kendskab til retsteori og retsfilosofi samt stats- og bureaukratiteori. Geiger arbejdede med både kvantitative og kvalitative (historiske) metoder og det bragte ham i konflikt med Svend Ranulf, en radikal positivistisk filosof fra Århus. Geiger var meget produktiv og skrev om sociale klasser og lagdeling, og er nok grundlægger af studier af eliter (intelligentsiaen), om ret og moral, et område han kastede sig over under landflygtigheden i Sverige 1943-45, om reklame og idelogier samt et par store værker om sociologi og metode.
Geiger var hovedkraften bag oprettelsen af en sociologilinie på cand. oecon. uddannelsen på Århus Universitet og en af de første studerende var Torben Agersnap, som senere blev Geigers forskningsassistent. Desuden var Geiger en af hovedpersonerne bag etableringen af det nordiske sociologitidsskrift, Acta Sociologica.
Geiger i dansk sociologi.
I årene frem til Geigers død i 1952 var sociologi endnu i sin vorden på Københavns universitet, udøvet af socialøkonomer og til dels filosoffer (psykologer) men endnu uden professorat. I 1950 havde Kaare Svalastoga, en ihærdig elev af George Lundbergs markante empiristiske udgave af logisk positivisme, fået til ansvar at undervise og opbygge et sociologisk miljø, men intet tyder på at der har været nogen kontakt af betydning til Geiger i Århus. Næppe overraskende i lyset af den kendte Geiger-Ranulf konflikt, som meget handlede om Ranulfs kritik af Geigers kritiske og samfundsorienterede sociologi, og hans brug af kvalitative og kvantitative metoder – meget modsat den rene kvantitative positivistisk-empiriske tilgang som Ranulf (og Svalastoga) stod for.
Geiger var måske ikke persona non grata i København, men hans arbejder kom aldrig til orde på det nyoprettede sociologiske institut . Først mange år senere da Institut for Kultursociologi blev etableret med Verner Goldschmidt som professor blev det klart, at Geiger var en central inspirator og derved fik han en vis indflydelse på sociologien på KU.
Men andre steder i hovedstaden fik Geiger fra starten stor faglig indflydelse. To af Geigers elever, den ene endda hans assistent gennem 4 år (Torben Agersnap) var i mellemtiden blevet ansat på Handelshøjskolen og var meget aktive i en fagudvikling her, som i høj grad bar præg af Geigers kritiske forståelsen af sociologiens rolle og hans pragmatiske metodiske tilgang til analyser af så forskellige forhold som reklame, eliter, retsfilosofi og studenters sociale oprindelse.
Set retrospektivt fik Geiger nok en ret indirekte indflydelse på dansk sociologi. I Århus blev der aldrig oprettet et sociologisk institut, men der kom sociologifag på statskundskab, i København fik han væsentlig betydning for udviklingen på Kultursociologisk Institut men næsten ingen på Sociologisk Institut.
Størst og længstvarende indflydelse har Geiger fået på Handelshøjskolen i København gennem sine to elever, Torben og Flemming Agersnap, som med stor succes op gennem 60'erne og 70'erne fik sat et umiskendeligt Geiger-præg på forskellige fagområder på Handelshøjskolen, men mest på det institut, de to brødre fik oprettet, Institut for Organisation og Arbejdssociologi som i mange år var det faglige arnested for en Geiger'sk inspireret kritisk sociologi, og som gennem årene fik sat et så tydeligt aftryk på Handelshøjskolens profil, at denne kritisk-sociologiske faglighed siden da har været en uadskillelig del af dennes faglige profil.
Sidst ajourført: 27/11 2012
Læst af: 27.908