 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Deltidsarbejde
Deltidsarbejde er regelmæssigt fast arbejde, som udføres i løbet af en arbejdstid, som er væsentligt kortere end normalt. Deltidsarbejde omfatter ikke sæsonarbejde og tilfældige jobs, ej heller feriejobs, kortvarige vikariater eller bijobs som f.eks. viceværtarbejde.
Deltidsarbejde i denne form er af forholdsvis ny dato. Efter 2. verdenskrig har deltidsarbejde fået stigende udbredelse i den industrialiserede verden. Noget af forklaringen på dette findes i forandringerne i erhvervsstrukturen med tilbagegang indenfor landbrug og kraftig ekspansion i industri, handel og tjenesteerhverv samt øget urbanisering (indflytning til byerne).
En nødvendig forudsætning for at arbejde deltid er, at indtægterne fra dette arbejde kun skal dække en del af de indtægter, som går til livets ophold. Bistand, pension eller privat forsørgelse i ægteskab/parforhold er de vigtigste kilder til supplement for de deltidsarbejdende.
De deltidsarbejdende er først og fremmest kvinder. I 1998 var der ca. 379.000 personer, der var registreret som deltidsarbejdende. Omkring 60 % af disse var kvinder. Det svarede til, at omkring 22 % af de beskæftigede kvinder arbejdede deltids. Over de seneste 15 år er der dog sket en reduktion i antallet af deltidsarbejdende fra 502.000 i 1985, 488.000 i 1990, 396.000 i 1995 til de 379.000. Specielt gennem 90'erne har udviklingen været forbundet med den økonomiske højkonjunktur, hvor mange deltidsstillinger er omdannet til fuldtidsstillinger. Det er i den forbindelse interessant, at kvindeandelen blandt de deltidsarbejdende har været faldende i perioden - fra 80 % i 1985 til 60 % i 1998.
 |
| Kvinders og mænds erhvervsfrekvens i Danmark i 1996 samt deres
deltidsfrekvens fordelt på aldergruppe. Erhvervsfrekvensen angiver andelen indenfor
aldersgruppen, der er på arbejdsmarkedet. Deltidsfrekvensen angiver andelen af de
beskæftigede, som er deltidsforsikrede eller har mindre end 30 timers arbejde om ugen.
Kvindernes gennemsnitlige erhvervsfrekvens er 72 %, mens den for mændene er 81 %.
Kvindernes deltidsfrekvens er 22 %, mens den for mændene er 11 %. (Danmarks Statistik) |
Deltid er mest udbredt blandt kvinder i parforhold med børn. Blandt de barnløse arbejder langt de fleste fuldtids. De deltidsarbejdende er fleksible, tilpasningsdygtige som arbejdskraft. De har ofte usikre kontraktforhold, har en arbejdstid tilpasset den enkelte virksomheds behov og betragter ofte sit eget arbejde som noget midlertidigt. Samtidig ønsker en del kvinder med børn at arbejde mindre end fuld tid. Dette skyldes kvinders dobbeltarbejde. I vort samfund varetager kvinder størstedelen af arbejdet med hjem og børn. Arbejdsdelingen i hjemmet er trods kvindefrigørelse og kvindebevægelse fortsat mange steder forbavsende traditionel. Pga. de sociale rammer kvinderne bevæger sig indenfor, fremtræder deltidsarbejdet for mange som det eneste realistiske alternativ, når de ønsker arbejde.
Deltidsarbejde har forskellig udbredelse indenfor de forskellige brancher og fag. Det forekommer indenfor køkken- og kantinearbejdet, rengøring, butik og kontor. Indenfor industrien er deltidsarbejde sjældnere. Arbejdstiden kan være placeret forskelligt, både når det gælder tidspunktet på døgnet og antal dage pr. uge. Nogle arbejder få timer hver dag, andre mange timer pr. dag, men da uden at arbejde alle dage.
Som gruppe står de deltidsansatte svagt på arbejdsmarkedet. Deltidsarbejdet er overvejende koncentreret til ufaglært arbejde indenfor serviceerhvervene, hvor lønniveauet er lavt. De deltidsarbejdende har få muligheder for videre oplæring og avancement til mere kvalificerede stillinger. En af grundene til de deltidsansattes svage stilling er, at så få blandt dem er fagligt organiseret. De deltidsarbejdende står med én fod i arbejdslivet og den anden i familien, og deres stilling i arbejdslivet er præget af modsætningen mellem lønarbejde og omsorgsarbejde, i endnu højere grad end tilfældet er for fuldtidsansatte kvinder.
For den enkelte kvinde kan deltidsarbejde «løse» hendes akutte problem: at få lønarbejdet og omsorgsarbejdet til at hænge sammen uden alt for store problemer. Men det løser ikke hendes afhængighed af manden som forsørger. Hans indtægt er fortsat hovedindtægten og hendes er et tillæg - noget ekstra. Den deltidsarbejdendes indtægt er ikke stor nok til at forsørge hende selv eller eventuelle børn. Både i egne og i arbejdskøbers øjne er de deltidsansatte en reserve. Hverken i selve øjeblikket eller på længere sigt sikrer deltidsarbejde økonomisk tryghed. Deltidsarbejdet repræsenterer derfor ikke nogen løsning på problemerne omkring kvinders binding til familien, mænds manglende deltagelse i familien, eller kvinders mangel på deltagelse og faste tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette er baggrunden for, at fagbevægelsens strategi og især Kvindeligt Arbejdsforbunds (KAD) er, at få afskaffet deltidsarbejdet fuldstændig og istedet generelt få sat arbejdstiden ned (se Ottetimersdagen).
Deltidsarbejde udgør en tilpasning til et traditionelt kønsrollemønster, hvor kvinden har hovedansvaret for hjem og børn og manden er forsørgeren. I en strategi for kvindefrigørelse og socialisme må dette skel ophæves.
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Sidst ajourført: 15/12 2010
Læst af: 41.691