Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Browserudgave

Eilerth, Dagmar

Dagmar Eilerth
Dagmar Eilerth

Eilerth (1899-), født i Bergen. Kendt skikkelse inden for den norske kommunistiske kvindebevægelse i mellemkrigstiden. Hendes far var emmisær i Indre Sømandsmission. Hun blev gradvist orienteret mod socialismen, bl.a. gennem selvstudier. Hun havde handelsskoleeksamen og arbejdede på kontor. Kom via Godtemplarlogen over i Arbejdersamfundet i Kristiania (Oslo) og derfra til Samfundslaget. Da NKP blev stiftet i 1923, blev hun medlem og arbejdede senere på partikontoret i Oslo og i administrationen for «Norges Kommunistblad». Ved siden af dårlig betalt kontorarbejde, lavede hun også en række reportager og appeller i «Norges Kommunistblad» (fra 1930 «Arbejderen»), «Klassekampen» og partiets kvindeblad «Gnisten» (1925-30). Hun skrev også digte og et skuespil, «Brændingen», om et uheld på en fabrik. Deltog desuden i organisationsarbejdet i husmoderbevægelsen.

Under besættelsen gik hun ind i illegalt arbejde, bl.a. i redaktionen af «Radionytt». Hendes søn var kurér, og tidlig i 1944 blev begge taget i en hytte i Lørenskov, og sad i fængsel til krigens slutning. Efter krigen gik hun igen ind i arbejdet i partiet og på partikontoret, og var aktiv i kvindebevægelsen i 50 år, bl.a. som skribent i «Kvinder hjemme og ude» (Norsk Kvindeforbunds blad).

H.C.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 24.521