Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Erstatningsproduktion

Erstatning - eller substituering - af en råvare eller energikilde med en anden, har været et gennemgående træk ved den sociale udvikling siden stenalderen. Bronzen afløste flint og jernet afløste senere bronzen, fordi det gav mulighed for mere effektiv jagt og landbrug. Erstatning er ofte blevet gennemført som følge af tekniske nyskabelser og krav om højere effektivitet og produktivitet - i mindre grad fordi en råvare ikke længere kunne opdrives. Erstatningsproduktion er derfor som regel opstået, ikke ved et brat skift, men ved en gradvis overgang fra en vare til en anden. Der er heller ikke tale om en retlinet overgang: Kul har erstattet træ som brændsel og er senere selv blevet erstattet af olie. Men samtidig arbejdes der i dag med at genindføre brændselsproduktion i form af såkaldte energiskove, og kul er flere steder i færd med delvist at erstatte forbruget af olie.

Den tekniske udvikling gør erstatning mulig, men er i sig selv ikke erstatning. Erstatningsproduktion opstår i høj grad af andre, ikke-tekniske årsager. Tekniske nyskabelser er på sin side et udtryk for politiske, økonomiske og sociale faktorer, så som forholdet mellem kapital og arbejde, ændrede forbrugsvaner, priser, omkostninger og adgang til en bestemt vare.

Afbrud i forsyningerne, eller frygt for dette, har været en vigtig grund til erstatningsproduktion. Specielt kendt er eksemplerne fra Tyskland før og under sidste verdenskrig. Erstatningsproduktion førte til en lang række syntetiske produkter - bl.a. syntetisk kaffe. I første omgang ofte med en dårligere kvalitet end den erstattede vare. En anden tendens er forsøg med kombinationer af råvarer, særligt i militærproduktionen. Kombinationen af f.eks. metaller er blevet et væsentligt træk i den militærteknologiske udvikling, med det dobbelte formål at reducere mængden af en bestemt råvare og at øge kvaliteten - modstandskraften, hårdheden, etc. - af slutproduktet. Det drejer sig således om både en absolut og en relativ erstatning.

Stor importafhængighed af en vare har også givet anledning til andre former for erstatningsproduktion. Det gælder bl.a. for lande der har søgt at gennemføre en såkaldt importsubstitution indenfor forbrugsvareindustrien og landbruget. De søger at producere varer som ellers importeres, for på den måde at spare valuta og reducere landets sårbarhed. En række u-lande som har prøvet denne type af industrialiseringsstrategi, har imidlertid ikke opnået de ønskede mål. Den nye produktion har været afhængig af import af produktionsudstyr, ekspertise osv. og er desuden blevet orienteret mod snævre overklassebetonede forbrugergrupper, som har efterspurgt andre importvarer end dem der erstattes ved indenlandsk produktion.

Erstatningsproduktion handler ikke bare om at skifte mellem to råvarer. Der kan også være tale om et skift mellem råvare og energi, som når man varmeisolerer et hus - ved brug af flere materialer - for at mindske energibehovet. Men ændringen kan også ske ved at hele tekniske processer og systemer erstattes, som når forbrændingsmotoren skiftes ud med elektrisk drift af biler. Dette har konsekvenser for både råvare- og energisiden. Ændrede vurderinger med nye krav til produkter kan også føre til erstatning, uanset om disse ændringer skyldes manipulation ved rent kommerciel reklame eller ej.

Mulighederne for erstatning kan være stærkt afhængige af tidsfaktoren. Mange eksempler viser, at erstatningsprocessen er foregået over årtier; Kun erstatninger der er blevet drevet frem af krig eller andre kriser er gået hurtigere. Erstatning af en råvare med en anden i den moderne industriproduktion medfører komplicerede og tidskrævende omlægninger af produktionsprocesser og -udstyr. Både tiden og udgifterne vil her virke mod erstatning. Endelig kan erstatning modvirkes af stærke økonomiske interesser: Betydelige investeringer kan være foretaget i eksisterende produktion, og skal forrentes. Sociale og politiske faktorer vil også virke stærkt ind på erstatningsproduktionen. Produktionen af energi via kernekraft, er f.eks. stødt på modstand i de fleste industrilande. Modsat kan økologiske og miljøpolitiske krav fremme erstatningsproduktionen; Bly, fosfor og asbest er eksempler på råvarer som kræves fjernet fra produktionen.

Særlig indenfor bestemte økonomisk-teoretiske retninger er troen på erstatningsmulighederne meget stor; I princippet ubegrænset, siges det. Men både økonomer og naturvidenskabsmænd har rejst tvivl om erstatningsmulighederne; Det der kan tænkes at blive teknisk muligt, vil kunne falde bort af økologiske, sociale eller økonomiske årsager. Naturvidenskabeligt betragtet er alle råstoffer i udgangspunktet udstyret med en enestående egenskab. Men de fleste kan delvist eller helt erstattes, fordi man kan finde tilnærmelsesvis de samme egenskaber i andre stoffer eller kombinationer af sådanne. Det afgørende er her de specifikke krav til egenskaber og kvalitet som anvendelsesformålet stiller. Ud fra dette kan man vurdere, om en råvare har så enestående egenskaber, at den kan karakteriseres som væsentlig og uerstattelig.

Eksempler på sådanne råvarer er fosfor i kunstgødning, sølv til mange fotografiske formål, platin som katalysator ved fremstilling af salpetersyre. Beregninger fra 1976 viser følgende grad af uerstattelighed for en del vigtige metallers vedkommende:

  Procent af dagens forbrug som regnes som uerstattelig Procentandel af dette som i teorien kan genindvindes
Wolfram 90 50
Platin 70 70
Bly 50 90
Kobolt 45 45
Kobber 40 85
Sølv 35 65
Tin 35 30
Kilde: NATO Science Study Group: Rational Use of Potentially Scarce Metals, Bruxelles 1976.

U-landenes eksportinteresser (se Råvarer) er stærkt knyttet til traditionelle råvarer som mineraler og naturlige landbrugsprodukter. Omfattende erstatningsproduktion i i-landene - som er de vigtigste markeder for disse varer - vil helt kunne slå benene væk under mange u-landes økonomier. Denne erstatningstrussel er ofte overdrevet - antagelig af politisk-taktiske årsager - men er i mange tilfælde reel. Også i i-landene er stærke interesser knyttet til den eksisterende produktion. Både fra kapitalens og arbejderklassens side kan man derfor vente modstand mod erstatninger, som truer denne produktion.

H.Hv.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 25.362