 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Feuerbach, Ludwig Andreas
 |
| Ludwig Andreas Feuerbach |
Feuerbach (1804-72), tysk materialistisk filosof med stor betydning som formidler mellem Hegel og Marx. Hans hovedværk er: «Das Wesen des Christentums» fra 1841. Særlig stor betydning havde Feuerbachs materialisme og hans religionskritik. Han kom frem til sin materialistiske filosofi ved at «vende op og ned på» alle sætninger i Hegels filosofi, sådan at subjekt blev til prædikat og omvendt. Hos Hegel er væren en egenskab ved tænkningen; for Feuerbach er tænkning en egenskab ved den materielle væren. Marx anvender ofte det samme princip i sin kritik af Hegels retsfilosofi, f.eks. når han siger, at Hegels teori om arveretten fører til, at mennesket bliver sin ejendoms ejendom, en egenskab ved den ting det ejer. Efterhånden kom Marx til at kritisere Feuerbachs materialisme, fordi den ikke inddrog naturens historiske og menneskeskabte side. Det er ikke uden videre indlysende, at denne kritik er berettiget. Derimod er det sikkert, at Marx stod fjernt fra den vulgær-materialisme, som Feuerbach senere udviklede - opsummeret i slagordet: «Mennesket er hvad det spiser» (Der Mensch ist was er isst).
Feuerbachs religionskritik var dybere og mere nyskabende end hans materialisme. Han mente, at religionen blot var en projektion af menneskets egne idealer, som så antog selvstændig eksistens overfor menneskene selv. Bag denne tanke ligger begrebet om menneskets fremmedgørelse fra sig selv, som Marx senere overtog og generaliserede. Marx lagde vægt på, at i det kapitalistiske samfund er mennesket ikke blot fremmedgjort fra resultatet af sin åndelige virksomhed, men også fra resultatet af sin materielle skaberkraft. Mennesket er fremmedgjort fra sin klasse og dermed fra de genstande det producerer; fra sin historie og dermed fra de kapitalgenstande det anvender i produktionen.
Feuerbach var ikke nogen betydelig og selvstændig tænker. Han huskes i dag, fordi han på et bestemt tidspunkt i historien blev en god talsmand for tanker, der lå i tiden, og som uden ham sandsynligvis ville have taget form noget senere og på en noget anden måde.
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 41.264