Browserudgave

Flekstid

Flekstid, eller fleksibel arbejdstid er en ordning som giver den enkelte ansatte på en arbejdsplads ret til fra dag til dag at vælge sin arbejdstid - indenfor rammerne af givne retningslinier. Man opererer som regel med begreberne en fasttid og en ydre arbejdstid. Med fasttid menes det tidsrum på arbejdsdagen, hvor alle ansatte skal være til stede (f.eks. fra kl. 9.00 til 15.00). Den ydre arbejdstid er det tidsrum som ligger før og efter fasttiden, og hvor den enkelte ansatte har mulighed for selv at vælge ankomst og afgang (f.eks. fra kl. 7.00 til 9.00 om morgenen og fra kl. 15.00 til 17.00 om eftermiddagen). Ordningen med flekstid er i dag gennemført på en lang række arbejdspladser - hovedsagelig kontorarbejdspladser indenfor både det private erhvervsliv og i staten.

Arbejdstagere som er underlagt flekstid, vil næsten altid være underlagt kontrol med deres arbejdstid. Kontrollen kan foregå ved hjælp af stempelur, andres registrering eller den ansattes egen notering af den faktiske arbejdstid. Kontrolordningen fastsættes efter drøftelser omkring ordningen. I mange tilfælde opereres der med en fast afregningsperiode - f.eks. 4 uger. Indenfor denne periode kan det f.eks. kun være tilladt at overføre plus/minus 10 timer til næste periode.

Ordningen med flekstid har vistnok sin historiske oprindelse i Vesttyskland, hvor stadig stigende trafikproblemer på indfartsvejene til de store byer i myldretiden gav anledning til ideen. Man mente, at ved at give de ansatte mulighed for selv at vælge hvornår de skulle møde på arbejdet - indenfor visse rammer - ville man opnå en spredning af trafikken, som derved ville afhjælpe de store trafikpropper. En anden teori går ud på, at det er de firmaer, som forhandler stempelure, der har påvirket udviklingen, idet de har gjort et omfattende arbejde for at introducere fleksibel arbejdstid.

Erfaringerne med flekstid her i landet er blandede. Nogle lægger vægt på fordelene, andre på ulemperne. Som fordele ved ordningen nævnes fra de ansattes side bl.a.: Større mulighed for at tilpasse arbejdstiden til sin egen døgnrytme, individuelle behov og vaner. Større frihed til private gøremål (handlen, hente og bringe børn til børnehaven osv.). Bedre mulighed for tilpasning til den kollektive transport i morgen- og eftermiddagstimerne. Derved opnås mindre stress og større trivsel. Som ulemper nævnes især: Ordningen lader sig ikke lige let gennemføre for alle typer arbejde. Indføringen af stempelure medfører en «robotisering» af arbejdet: arbejdets ydre ramme bliver vigtigere end arbejdets indhold. Det indebærer samtidig øget kontrol og mindre mulighed for overtid.

P.Ø.N.

Beslægtede opslag

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 17.925