Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Browserudgave

Fourier, Charles

Charles Fourier

Fourier (1772-1837), fransk utopisk socialist, nævnes gerne sammen med Saint-Simon og Robert Owen. Fourier førte en anonym tilværelse som kontormand og handelsrejsende, men brugte de ledige stunder i et strengt reguleret ungkarleliv til at skaffe sig usystematiske, men store kundskaber og til at udleve nogle af sine politiske drømme i bogform. Hans bøger er tilsyneladende præget af vild uorden, med et sjældent ejendommeligt sprog og spækket med forudsigelser og en stormandsgalskab, som mere end en gang sikrede ham stemplet «gal». Som hovedværk nævnes sædvanligvis «Teori om den universelle enhed» (1838), udgivet i sin første form og med en anden titel i 1822.

Efter skuffelsen over den franske revolutions terror og abstrakte lighedsidealer udviklede han tanken om fredelig samfundsændring gennem mønstereksperimenter, store kollektiver, som han kaldte phalanstères (inspireret af ordet «falanks») og bestod af ca. 1800 mennesker.

Fourier gik ud fra en teori om behovstilfredsstillelse: Personlige lyster skal udleves i højeste mulige grad. Undertrykkelse af seksuelle og andre lystbehov vil bare føre til fordrejede og destruktive personligheder. (Hans forudsigelser her er ikke uden slægtskab med moderne fascisme-teori om betingelserne for autoritære personlighedstræk.) Han så kun få farer ved kollektiv lystudfoldelse - i modsætning til den rent private. Det gjaldt om at uddybe og forfine de sanselige glæder, bl.a. ved at give «gastronomien» (videnen om mad) høj status. Sansen for forfinet nydelse og smag ville være den sikreste garanti for, at menneskene arbejdede kvalitetsbevidst, og størsteparten af arbejdet skulle netop gælde fødevareproduktion. Denne produktion skulle i hovedsagen organiseres som intensivt havebrug med en mangfoldig specialisering, som tillod folk at skifte mellem en række forskellige aktiviteter hver dag. Udviklingen af sanselighed og arbejdsglæde hos børn viede Fourier stor opmærksomhed.

Vægten på det personlige liv gjorde, at Fourier også beskæftigede sig meget med forholdet mellem kønnene. Historisk kendt er hans udtalelse: «Udvidelsen af kvindernes rettigheder er det generelle princip for al social fremgang» (Théorie des Quatre Mouvements, 2. udgave Paris 1814, side 195).

Fourier gik ind for en kombination af mindsteløn og aktier i phalanstére-systemet. Planen for organiseringen af det kollektive forbrug gjorde, at nogen sammenlignede den med planen for et hotel, mens Karl Marx fik associationer i retning af bordel.

Efterfølgerne lagde han mere vægt på produktionsmåde og kooperativ organisationsform end på den psykologiske behovsanalyse. Fourier fik stor praktisk betydning for mange stor-kollektiver i USA i 1850- og 60-erne og opnåede en ideologisk renæssance i 1880- og 90-ernes Frankrig og Spanien. I de senere år har hans civilisationskritik og dele af hans utopiovervejelser atter mødt interesse.

E.R.

Beslægtede opslag

Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie

Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)

Læst af: 32.588