Kategorier dette opslag er registreret under:
Verden  .  Europa  .  Rusland
   .  Asien  .  Centralasien  .  Kasakhstan
     .  Uzbekistan
Arbejde  .  Videnskab  .  Naturvidenskab  .  Økologi
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 19.383
: :
Aral Søen
Left
Rocks
2019-05-17 06:52
2019-03-25 18:19
2019-03-17 12:13

Aral Søen (russisk: Aralskoye More) er verdens fjerde største indlands ansamling af vand. Den er ca. 420 km lang og 280 km bred og dækker et område på ca. 41.000 km2 (næsten som Danmarks størrelse). Den støder op til Kazakhstan og Uzbekistan.

Geologisk historisk var søen en del af det Kaspiske Hav, og dens vand havde derfor et lavt saltindhold, men siden starten af 60'erne er vandstanden i Syrdarya og Amudarya floderne faldet drastisk pga. kunstvanding af først og fremmest bomuldsmarker i Centralasien, og søens vandstand er derfor faldet betydeligt. Søen er simpelthen skrumpet ind - i forvejen var søen forholdsvist lavvandet med kun 58 m på det dybeste sted. Det hastigt stigende saltindhold har dræbt søens fisk, klimaet i regionen er blevet barskere i takt med søens reducerede betydning for klimaet, og ørkendannelsen er accelereret.

Søen og området omkring den er i dag det tidligere Sovjetunionens største økologiske katastrofe, og står som et monument over menneskets lemfældige omgang med naturen. Den kan sammenlignes med situationen i det nordlige Mexico, hvor USA i 1950'erne opdæmmede vandet i Rio Grande floden. Det har udtørret floden, drastisk øget saltindholdet i jorden og gjort store landområder ufrugtbare. Men Aral er allerede en lang større katastrofe.

A.J.