Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 27.448
: :
Hav
Bølgekraftens
Bølgekraftens energi er endnu ikke tæmmet. (Novosti)

Havet dækker omkring 70 % af jordens overflade. De største have er Stillehavet, Atlanterhavet og Det indiske Ocean. Undersøiske højderygge adskiller verdenshavene fra større eller mindre bihave som Middelhavet og Norskehavet. Havene er sædvanligvis ikke særligt dybe i nærheden af kysterne; Man taler om landets kontinentalsokkel. Hele Nordsøen er et sådant ikke særlig dybt område. Overgangen til større havdybder kaldes æggen. Den kan bestå af en brat afgrund, der delvist er skabt ved forskydninger i jordskorpen. Alle verdenshavene har sammenhængende længere sprækkedannelser. Jordskorpens sprækker skydes fra hinanden enkelte steder og mod hinanden andre steder. Disse områder er udsat for vulkanudbrud og jordskælv. De største dybder findes i Stillehavet og er på over 11.000 m.

Saltindholdet i havvandet er afhængigt af temperatur og tilførsel af ferskvand. I gennemsnit er saltindholdet 3,5 % målt i vægt, men kan variere mellem 3 og 4 %. Vigtige grundstoffer i havvandet er klor, natrium, magnesium, svovl, kalcium, kalium og brom. Det er lønsomt at udvinde magnesium, brom og jod direkte fra havvand. Oxygen, kuldioxyd og nitrogen er vigtige gasarter opløst i vandet. Overfladevandet tilføres oxygen fra luften. Stillestående bundvand som i stillestående søer og indhave hvor en tærskel forhindrer udveksling, vil ikke tilføres oxygen og vil derved «rådne». Temperaturen i vandet i overfladen varierer mellem 27ºC i troperne til omkring 0ºC i polarområderne. På større dybder holder vandet en forholdsvis stabil temperatur på 2-4ºC. Med et saltindhold på 3,5 % er frysetemperaturen for havvand -1,9ºC. Man regner med, at der er større mængder vand bundet i isbjerge og drivis ved polerne end verdens totale mængde af rindende ferskvand i floder og søer.

Udover at strømme kan skyldes tidevand, dannes de ofte i et sammenspil mellem vind og jordrotationen. Det er tilfældet for Golfstrømmen, Brasiliensstrømmen og Den japanske strøm. Jordrotationen vil trække ting der flyder på havet mod højre for vindretningen på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige. Kraften er stærkest ved polerne og aftager for at forsvinde helt ved ækvator. Strømmene ved indløbet til Middelhavet skyldes kun forskelle i saltindhold i Middelhavet og Atlanterhavet.

Planteproduktionen sker stort set kun i de øverste 50 m hvor både grønne, blå, gule og røde lysstråler når frem. Ved kysterne og i lavere have bliver overfladevandet udvekslet med dybvand, der er rigt på fosfater og nitrater. Dette er af stor betydning for plantevæksten og dyrelivet. Områder med størst planteproduktion er derfor kystområderne og forholdsvis lavvandede banker.

Havforureningen regnes for kun at have lokal karakter. Havforskerne har endnu ikke fundet klare virkninger af forureningen på det åbne hav. De lokale virkninger kan være udslip af tungmetaller fra industrien eller oxygensvigt som følge af kloakudslip. Olieforurening menes kun at have lokale og tidsbegrænsede effekt.

J.Hå.