Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Med helsekost mener helsekostbevægelsen vegetabilske næringsmidler. Bevægelsen arbejder for at grøntsager, rødder, korn, bælgfrugter, nødder og bær samt produkter med grundlag i disse hovedemner, sammen med mælk og mælkeprodukter skal danne grundlag for ernæringen. Produkterne skal helst være dyrket uden kunstgødning og sprøjtemidler - biologisk eller biologisk-dynamisk. Man tilstræber naturlige konserveringsmetoder; uden konserveringsmidler og andre tilsætningsstoffer i form af kemikalier, aroma- og farvetilsætninger.

Denne målsætning er idealistisk men fornuftig set udfra både et ernærings- og ressourcemæssigt synspunkt. Der findes en mængde litteratur om emnet - også med meget forskellige bevæggrunde - for valget af denne kosttype.

Udover de egentlige helsekostbutikker som kun forhandler helsekostvarer, findes der specielle hylder for helsekost i de fleste dagligvareforretninger. Ser man på vareudvalget i forretningerne og på specialhylderne bliver det klart, at der er sket en kraftig inflation i brugen af ordet helsekost. Her virker den tidligere definition ret meningsløs. Udover tørvarerne (ærter, bønner, helkornsprodukter, uraffineret sukker og havsalt) samt frisk frugt og grøntsager, finder man en række ernæringstilskud (vitaminer og mineralpræparater), proteinkoncentrater, slankemidler, hermetik og såkaldte frie apotekervarer. Mange af disse varer virker vildledende og bortforklarer det forhold, at i en varieret ernæring baseret på den oprindelige definition, burde ingen af disse tillægspræparater være nødvendige. Forbrugeren ledes ofte til at tro, at enkeltprodukter som f.eks. en speciel vitaminblanding eller et særligt pollenpræparat, kan sikre sundhed og velvære, i stedet for ordentlig information om at det er sammensætningen af al maden som tæller. Sundhed kan ikke - som mange ellers forledes til at tro - opnås ved hjælp af enkeltprodukter. I den forstand har ordet helsekost i dag fået en mere uheldig tone, fordi det i så høj grad tilknyttes enkeltvarer.

I mange dagligvareforretninger finder man en række almindelige safter og bl.a. et stort udvalg af såkaldte frokostblandinger. «Helsen» i mange af disse er højst diskutabel: Sukkerindholdet er ofte meget højt og ligeledes priserne. Helsekosttilhængerne har med andre ord skabt grundlag for en temmelig kommerciel branche, hvor spekulative profitinteresser præger dele af salget.

Til slut bør det nævnes, at den etablerede ernæringsforskning, som den drives på universiteter og højskoler, ofte stiller sig meget skeptisk og uforstående overfor de teorier som helsekosttilhængerne ofte bygger på. Fagfolkene har ikke vist sig særligt imødekommende overfor nye tænkemåder og mere ukendte forskningsresultater, som helsekostlitteraturen kan henvise til.

H.M.M.