 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Hustru (kone, viv) - kvindelig partner til en mand. En kvindes hustrustatus formaliseres og offentliggøres gennem indgåelse af ægteskab.
Hvorvidt en kvinde opfattes som nogens hustru eller ikke, er den vigtigste samfundsmæssige karakteristik af hende, ved siden af karakteristikken som mor eller ikke-mor. Det betyder, at alt hun gør, kan tolkes udfra, om hun er en der kan blive nogens hustru, er nogens hustru, har været nogens hustru eller ikke er blevet nogens hustru. Et eksempel herpå er, hvordan det kan opfattes og omtales, at en ung kvinde har eller ikke har en uddannelse. Hvis hun ikke vælger en uddannelse, kan det forklares med, at hun alligevel kommer til at gifte sig. Hvis hun vælger en, kan det være fordi, det ikke er sikkert, hun vil gifte sig, eller fordi det kan være godt at have noget at falde tilbage på, hvis hun bliver skilt, eller fordi det kan være godt at have et grundlag for en selvstændig økonomi osv. Under alle omstændigheder er det en direkte eller indirekte henvisning til at være hustru/ikke-hustru. Tilsvarende forklaringer om unge mænds valg af uddannelse virker temmeligt meningsløse.
Alle kvinder bliver behandlet ud fra, om de er eller ikke er nogens hustru. Uanset hvad behandlingen består i, kan den retfærdiggøres med henvisning til dette. At kvinder er potentielle (mulige) hustruer, bliver brugt overfor kvinder i almindelighed. Det ikke at være nogens hustru bliver brugt overfor enkeltkvinder eller overfor specielle grupper af kvinder. At være hustru er for kvinder det almindelige og kræver ingen forklaring. Det er ikke-hustruerne der bliver de specielle, og som må begrunde sig selv. Også når kvinder er i situationer, hvor det tilsyneladende ikke spiller nogen rolle, om de er hustruer eller ikke-hustruer, opfatter andre - og også ofte de selv - det som om kvinderne selv «drager hustrurollen med sig» fra familien. I arbejdslivet bliver dette f.eks. brugt til at begrunde eller karakterisere kvinder, der uinteresserede i jobbet, upålidelige, sygelige, kun interesserede i lettjente penge, usolidariske osv. På denne måde bortledes opmærksomheden fra, at kvinder som arbejdstagere har det mest underordnede arbejde, den mindste indflydelse på hvordan arbejdet skal udføres, de mest usikre arbejdspladser, færrest fremtidsudsigter i form af de belønninger som arbejdslivet ellers giver, lavest løn, mest overvågning og kontrol osv.
Som hustru får en kvinde beskyttelse og rettigheder, som en ikke-hustru ikke får. Men disse former for rettigheder og beskyttelse har en speciel udformning: Det er ægtemanden som garanterer dem, og de kan kun praktiseres og omsættes indenfor rammen af hustrurollen i ægteskabet. Dette fører til, at hustruerne i vort samfund forhindres i og afstår fra handlingsmuligheder der tilbydes ægtemænd. De påtager sig også opgaver og ansvar, som mænd ikke vil tage. En ægtemand kan have både familie-/privatliv og deltage i arbejdsliv/politik og fritidsbeskæftigelser. Hustruen kan i og for sig også godt gøre alt dette, men kun i den udstrækning det lader sig kombinere med hendes ægtemands livssituation.
En kvindes mandlige partner - ægtemanden - er ikke en betegnelse på linie med hustru. Det kan virke som om, betegnelserne ikke blot hører sammen, men fuldt ud svarer til hinanden i et gensidigt forhold. Men i vort samfund er partnernes rettigheder og pligter i dette forhold tilpasset hinanden - ikke i ligeværdighed, men i uligeværdighed. For en mand er det han gør eller ikke gør i forholdet til sin kone betinget af, hvad han ønsker eller bliver afkrævet af sine øvrige forbindelser til omverdenen. For hans kone er rækkefølgen af forventningerne omvendt. Hendes eventuelle øvrige forpligtelser eller ønsker overfor andre må finde deres plads, efter at hendes forpligtelser og ydelser i forholdet til ægtemanden er indfriet. Det at være hustru udgør derfor en mere omfattende del af en kvindes liv end det at være ægtemand for en mand. Når vi ofte siger mand og hustru (eller mand og kone), er det et udtryk for at vi «ved» dette. Hustru siger alt om en kvinde, mand siger alt om en mand, og ægtemand er blot en del af dette. Sammenstillingen kvinde og ægtemand lyder meningsløs.