Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Den proces som fører til, at mandens penis bliver stiv, at han får erektion, formidles ved hjælp af nervebaner med centrum i rygmarven. Dette center påvirkes fra hjernen - både af hæmmende og fremmende impulser. En mand vil f.eks. kunne få erektion blot ved at se på noget seksuelt stimulerende, eller slet og ret ved at fantasere. Stress, angst, psykiske og sociale konflikter osv. er eksempel på tilstande, som kan føre til hæmmende indflydelse på erektionen.

Impotens defineres som manglende evne til at opnå erektion og følgelig til at gennemføre et samleje, hvor penis føres ind i skeden. Man skelner almindeligvis mellem såkaldt primær impotens, hvor manden aldrig har gennemført et samleje, og den sekundære impotens, hvor erektionssvigten indtræffer efter at mindst et samleje har fundet sted.

Andre former for seksuel svigt hos manden som f.eks. for tidlig sædafgang og manglende evne til at få udløsning, falder udenfor definitionen af impotens. Den tilstand som hos kvinden kommer nærmest den mandlige impotens er «vaginisme». Det er en krampelignende sammentrækning af muskulaturen omkring skeden, som gør indføring af penis umulig, og derfor hindrer gennemføringen af et samleje.

Hvor hyppigt impotens forekommer, er vanskeligt at vurdere. Man må imidlertid kunne gå ud fra, at de fleste mænd oplever en eller anden episode med seksuel svigt - impotens, for tidlig sædafgang, mangel på udløsning - i løbet af livet. De milde forbigående former for sekundær impotens, der er de almindeligste, siges at forekomme hos mere end halvdelen af den mandlige befolkning, og kan derfor siges at ligge indenfor rammerne af normal seksuel adfærd. Den primære impotens er meget sjælden.

Årsagerne til impotens kan være mange. Medfødte misdannelser og kropslige sygdomme kan føre til impotens. Det samme kan brugen af en række medikamenter. Blandt disse er alkohol og beroligende midler de mest kendte. De vigtigste årsager er imidlertid af psykisk og social karakter.

Den traditionelle mandsrolle stiller store krav til den enkelte på det seksuelle område. Manden skal leve op til et elskerideal, som indebærer, at han har ansvaret både for sin egen og kvindens seksuelle oplevelse. Han skal præstere seksualitet, og hans præstation skal kunne måles og vurderes. Dette bliver hurtigt det vigtigste aspekt ved seksualakten, og kvaliteter som nærhed og følsomhed forsvinder. Rædslen for at mislykkes fører til angst som igen fører til impotens. Særligt under indledning af nye forhold vil dette være en almindelig reaktion på de forventninger manden - med rette eller urette - føler der bliver stillet til ham. I de fleste tilfælde vil denne type af impotens forsvinde efterhånden som partnerne bliver mere trygge ved hinanden. Enkelte gange er det imidlertid vanskeligt at opnå den tilstrækkelige fortrolighed der skal til for at skabe tryghed. Angsten for at opleve nederlaget på ny øger. Man tror man er den eneste i verden som har et sådant problem. Det skyldes i første række, at mænd sjældent snakker om impotens med hinanden. De fleste er bange for at indrømme, at de har oplevet noget sådant, og at de dermed ikke har formået at leve op til et af mandskulturens meget vigtige krav. Man kommer ind i en ond cirkel, hvor rædslen for nederlag skaber ny angst, der atter skaber et nyt nederlag med impotens og øget angst osv. Af og til vil man i denne situation kunne drage nytte af at søge professionel hjælp til at bryde cirklen.

Impotens kan også opstå i faste forhold, og kan da være udtryk for åbne eller skjulte uløste problemer mellem partnerne på helt andre felter end det seksuelle. Bedringen af situationen vil da ikke komme før de bagvedliggende konflikter er erkendte og løst. En sjælden gang er impotens et symptom på mere komplicerede psykologiske problemer, og man må da søge hjælp, før man igen vil kunne fungere godt seksuelt.

L.Lø. / E.Br. / M.B. / T.R.-K.