Kategorier dette opslag er registreret under:
Personer  .  Mænd
Verden  .  Europa  .  Danmark
Arbejde  .  Politisk  .  Politiker  .  Parlamentariker
    .  Parti  .  Hovedbestyrelsesmedlem
Ideologi  .  Socialistisk  .  Revolutionær  .  Kommunisme
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 31.302
: :
Jensen, Alfred
Left
Rocks
2024-03-29 05:31
2024-03-27 06:10

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Alfred Jensen

Alfred Jensen, 1975 (ABA)

Alfred Jensen (1903-88), dansk kommunist, født i Århus hvor faderen var vejmand. Han var medlem af SUF i Århus, og da Venstresocialistisk Parti (det senere DKP) blev dannet i 1919 gik han med ind i det. Han kom i lære som billedskærer, men efter 3 års læretid måtte kontrakten ophæves pga. krisen. Siden blev han murerarbejdsmand, var aktiv i sin fagforening og en central person i DKP's Århusafdeling. Bl.a. var han i 1937-40 redaktør af Århusafdelingens blad, Århus Ekko.

Ved valget i 1936 blev Thomas Pedersen valgt til Folketinget i stedet for Arne Munch-Petersen, og da han samme år blev valgt til forretningsfører for provinstypograferne, overtog Jensen hans post i tinget. En plads han bevarede frem til 1960. I 1936 blev han valgt ind i partiets centralkomite (CK), og fra slutningen af 30'erne var han partiets næstformand.

Da det danske politi den 22. juni 1941 på besættelsesmagtens foranledning arresterede de danske kommunister, var det let at få fat på ham. Han havde talt på Samsø. Imidlertid undslap han på Københavns Hovedbanegård politiet og gik under jorden, hvor han blev en del af den illegale partiledelse. Han afløste mod slutningen af krigen Børge Houmann som partiets repræsentant i Frihedsrådet og blev trafikminister i befrielsesregeringen. Under partikampen i 1956-58 stod han på CK-flertallets side overfor Aksel Larsen. I mange sammenhænge har han udgjort en form for højrefløj i partiets ledelse.

A.J.

Litteratur

Morten Thing: Kommunismens kultur. DKP og de intellektuelle 1918-1960. Tiderne Skifter, København 1993.