Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 26.799
: :
Konkurs
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Konkurs er kollektiv gældsforfølgelse som består i, at alle skyldnerens ejendele bliver beslaglagt og solgt, og midlerne fordelt mellem kreditorerne. Den almindelige konkursårsag er, at skyldneren er insolvent, dvs. at han ikke er i stand til at betale sine forpligtelser efterhånden som de forfalder.

Hensigten med konkurs er at få en ordnet fordeling af de tilbageblevne midler, og hindre at de stærkeste kreditorer skaffer sig betaling og fortrænger de svagere. Konkursen kan igangsættes ved, at skyldneren «gør opbud», dvs. kræver at skifteretten erklærer konkurs. Normalt er det dog en eller flere kreditorer, som fremsætter kravet. Mange konkurser igangsættes efter krav fra det offentlige - på grund af skyldige skatter og afgifter. Andre kreditorer - f.eks. vareleverandører - vil have mulighed for at skaffe sig kontant betaling efterhånden, når det mærkes at skyldnerens økonomi begynder at skrante. Endvidere vil private kreditorer ofte ikke have meget at hente ved konkurs, fordi deres krav er lavt prioriteret.

Sluttede konkursboer og tvangsakkorder i Danmark 1985-98. (Danmarks Statistik)

Konkursen erklæres ved kendelse af skifteretten og indebærer at skyldneren ikke længere kan råde over sine tilbageværende økonomiske midler, og at ingen kreditor kan få dækning før boet gøres op. Skifteretten sørger for at kundgøre konkursen, og udnævner en bestyrer og en bostyrer - som normalt består af et par repræsentanter for kreditorerne - til at stå for afviklingen af konkursboet. Vigtigere spørgsmål bliver behandlet ved skifteretsmøder, hvor alle kreditorer kan møde.

Når boets midler skal fordeles, skal først omkostningerne ved konkursbehandlingen dækkes. Derefter kommer krav om løn og derefter kommer offentlige krav om skatter og afgifter. Til slut kommer de andre krav, de såkaldt «uprioriterede». Indenfor hver gruppe skal der gives fuld dækning så langt midlerne rækker, før næste gruppe kommer i betragtning.

Selv i de tilfælde hvor det offentlige kræver en virksomhed erklæret konkurs, bliver der sjældent foretaget nogen samfundsmæssig vurdering af denne. Hensynet til arbejdsmulighederne for de ansatte, til lokalsamfundet og til erhvervsmønstret kommer først frem, hvis der kommer en politisk debat om konkursen. Som følge af politiske initiativer har det offentlige i nogle tilfælde foretaget økonomiske redningsaktioner overfor konkurstruede virksomheder af stor betydning, eller støttet nye selskaber som har videreført en del af skyldnerens virksomhed.

H.Be.