 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Kunstgødning indeholder plantenæringsstoffer, som fremstilles ved kemiske processer eller udvindes fra undergrunden. De almindeligste plantenæringsstoffer er nitrogen (N), fosfor (P) og kalium (K). Andre stoffer, som planter behøver i mindre mængder, f.eks. kobber og bor, findes også som kunstgødning. Nordmændene Birkeland og Eyde var de første, som udviklede en industriel metode til fremstilling af nitrogengødning. Dette gav grundlaget for store fabrikker i Notodden og Rjukan i begyndelsen af det 20. århundrede. Fabrikkerne ejes i dag af Norsk Hydro, som nu også producerer kunstgødning i Glomfjord og Porsgrunn i Norge, samt i Qatar i Den Persiske Bugt.
Verdensproduktionen af kunstgødning var i 1975-76 196 mio. ton (som handelsvare). Omkring halvdelen af dette var sammensatte gødningsstoffer. Af de ensidige stoffer står nitrogen for den største andel af produktionsvolumenet. I 1970 blev over halvdelen af verdens produktion fremstillet i USA og Vesteuropa. Østeuropa stod for 30%. U-landene stod for 20% af produktionen, men for hele 30% af forbruget.
Der er forskellige opfattelser af fordele og ulemper ved anvendelsen af kunstgødning. FAO's kunstgødningsprogram henviser til over 60.000 forsøg i u-lande i perioden 1960-70, hvor den gennemsnitlige stigning i afkastet på grund af anvendelse af kunstgødning varierer mellem 47 og 91%, og den gennemsnitlige værdiomkostningsrate er 4,1. Sådanne tal må tolkes med varsomhed, fordi sammenligningsgrundlaget måske ikke altid er lige realistisk.
Flere faktorer end anvendelse/ikke anvendelse af kunstgødning kan spille ind. F.eks. sker det sjældent, at forsøgene bliver gentaget på samme jordstykke over flere år. Og hvis ikke dette sker, siger forsøgene ikke noget om de langsigtede virkninger.
Ensidig brug af kunstgødning fører til tab af organiske stoffer i jorden. Dette medfører reduceret porøsitet og dårligere evne til at holde på vand. Andre virkninger kan være ubalanceret sammensætning af næringsstoffer i jorden, hvilket kan undgås ved jordanalyser og rigtig dosering. Der findes mange eksempler på, at kunstgødning har forurenet grundvand og vandløb. Denne grundvandsforurening er allerede i dag et akut problem i Danmark, og bliver endnu værre i fremtiden.
Overdreven brug af kunstgødning kan desuden let frembringe planter, som indeholder forholdsvis meget vand og begrænset tørstof. Dette kan føre til gode vilkår for parasitter og sygdomme. Overdreven nitrogentilførsel synes at føre til mangel på kobber, og overdreven kaliumtilførsel til mangel på magnesium i planteprodukterne.
Ved gødskning over flere år lader det til, at en balanceret sammensætning af organisk og ikke-organisk gødning giver de bedste resultater for produktionen. Selv om øget brug af naturgødning på mange måder kan være fordelagtigt, synes det at være en umulig opgave at fremskaffe de mængder naturlig gødning, der skal til for at erstatte kunstgødningen. Større anvendelse af naturgødning er mere arbejdskrævende og vil i industrilandene føre til højere produktionsudgifter.
Der er i dag en høj grad af enighed om, at der bruges for lidt kunstgødning i u-landenes landbrug. Ikke desto mindre vil et større forbrug af naturgødning på mange måder være det, der er mest fordelagtigt for u-landene.