Kategorier dette opslag er registreret under:
Arbejde  .  Videnskab  .  Humaniora  .  Psykologi
Begreber
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Psykologi
Læst af: 11.895
: :
Mistænksomhed

Mistænksomhed foreligger, når en person på et mangelfuldt eller usikkert grundlag tror, at verden er anderledes, end den umiddelbart fremtræder. For at en person skal kunne siges at mistænke en anden person for noget - en tanke, en handling, en følelse e.l. - må følgende betingelser være opfyldt: For det første må personen tro, at dette «noget» kan tilskrives den anden. Dernæst må personen fastholde denne tro på trods af hvad den anden - eventuelt - tilkendegiver i modsat retning. Endelig må personen tro, at dette «noget» kan tilskrives den anden på grundlag af tegn og holdepunkter, som ikke er så direkte eller sikre, at det kan hævdes at personen ved, at dette «noget» kan tilskrives den anden.

En person som hyppigt og i mange forskellige situationer mistænker andre for noget, kan kaldes en mistænksom person. Det psykiatrisk-psykologiske fagudtryk er en «paranoid karakter». Når mistankerne synes særligt løst baseret, og for almindelige mennesker antager en fantastisk karakter, er psykiatriens karakteristik gerne «paranoia», «paranoid psykose» eller «skizofreni, paranoid type».

Det ligger i mistænksomheden, at den mistænksomme person ikke ved eller føler sig helt overbevist om det, han mistænker andre for. Det er ikke åbenlyst for enhver, og kan ikke observeres direkte. Tværtimod er det noget personen må slutte sig til, på grundlag af indirekte og flertydige holdepunkter. Derfor er det at være mistænksom altid forbundet med tvivl og usikkerhed.

Virkeligheden som vi oplever den direkte, er en tilslørende overflade. Den både skjuler og halvvejs antyder, det som «egentlig» er tilfældet. Hvis en person mistænker en anden for noget, er han ikke interesseret i verden, sådan som den direkte opleves, men i en verden som han antager eksisterer «bag» denne. Den mistænksomme person er optaget af de skjulte motiver, de underliggende hensigter, de specielle meninger osv.

En konsekvens af dette er, at den mistænksomme person mangler tillid til sine omgivelser. Verden fremtræder som upålidelig, utroværdig, falsk, hemmelighedsfuld osv. Andre mennesker opleves på samme måde: Der er altid noget, som «ikke stemmer» ved dem. Der er altid en fare for, at der «stikker noget under» det de siger, der kan være «ugler i mosen» osv. Den mistænksomme person vil imidlertid særligt kraftigt mistro og tvivle på det en mistænkt siger. Hvis dette går i den stik modsatte retning af hans egen mistanke, vil han endog kunne hævde, at den anden bevidst lyver, at han forsøger at dække over noget, eller vil narre og bedrage ham.

Da mistænksomhed nødvendigvis er forbundet med usikkerhed, og da usikkerhed er ubehagelig, vil en mistænksom person altid have et ønske om, at det forholder sig sådan som han har mistanke om. Ved jalousi kan det f.eks. forekomme, at personen - fordi sikkerhed er at foretrække fremfor fortsat usikkerhed - fremviser et paradoksalt ønske om at få sin mistanke om partnerens utroskab bekræftet. Hvis denne person mener, at han ved at udføre en bestemt undersøgelse kan få sin mistanke bekræftet, og ved at han er i stand til at udføre undersøgelsen, vil han ganske sikkert komme til at udføre den. Hvis resultatet afkræfter hans mistanke, vil han føle sig utilfreds og skuffet.

Det er vanskeligt at overtale eller overbevise en stærkt mistænksom person om, at hans mistanker er ubegrundede eller fejlagtige. Da den mistænksomme er tilbøjelig til at mistro alt og alle, fremtræder overtalelses- eller overbevisningsforsøg også selv som mistænkelige, upålidelige og utroværdige. Dermed mister de enhver evne til at kunne påvirke den mistænksomme persons forestillinger. Desuden vil den som på denne måde mistænkes, let kunne blive usikker på sig selv og sin egen virkelighedsopfattelse. Derved vil han i næste omgang kunne begynde at optræde i overensstemmelse med den mistænksomme persons forventninger. Dette viser, at mistænksomhed er en ondartet holdning socialt set. Den kan nedbryde virkelighedsopfattelsen hos de andre berørte, og dermed sætte mellemmenneskelig forhold i fare.

For den mistænksomme person selv betyder disse forhold, at han har ringe mulighed for endelig at få afkræftet sine mistanker, som let kommer til at blive bygget oven på hinanden i en ond cirkel. Endepunktet kan derfor blive et omfattende, vrangforestillingspræget system af mistanker. Udover at det er nærmest umuligt at korrigere eller bryde igennem, skaber et sådant system usikkerhed i det omgivende sociale miljø, samtidig med at det yderligere isolerer den mistænksomme fra andre.

Ethvert menneske handler fornuftigt ud fra egne forudsætninger - dvs. ud fra sin historisk bestemte oplevelse af verden. En persons mistanker kan virke helt ufornuftige for den, som ikke kender personen eller som bare kender til personens nutidige situation. Alligevel. vil de altid være forståelige i lyset af personens fortid: Stærk mistænksomhed viser tilbage til en historie, hvor forholdet til andre vigtige personer har været præget af skuffelser, svig, løftebrud, manglende bekræftelse af personens identitet og virkelighetsopfattelse, generel usikkerhed.

W.R.