Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

En model er en præcis og skematisk fremstilling af årsagssammenhængen mellem to eller flere størrelser. Ofte bliver sammenhængen fremstillet kvantitativt og matematisk, men dette behøver ikke at være tilfældet. Modellens præcision er nært knyttet til, at den skematiserer og forenkler. Den står her i modsætning til en videnskabelig teori, som ofte har en mere generel, men samtidig mindre præcis form. Allerede den græske filosof Demokrit (ca. 460-370 f.Kr.) havde en atomteori, men først med den moderne fysik blev det muligt at opstille en præcis atommodel. Vi behøver modeller for at kunne give præcise forudsigelser, og vi behøver teorier for at lave gode modeller.

Udviklingen indenfor videnskaben kan enten ske gennem fuldstændige skift i teorierne, som gør at man begynder at arbejde med en helt ny type modeller, eller ved at forbedre og reparere på de gamle. Reparationen går gerne ud på, at man søger at gøre forudsætningerne i modellen mindre snævre, således at den omfatter et større område af virkeligheden, eller i mindre grad afviger fra det vi ved om virkeligheden. Hvis en model ikke giver gode resultater, er det ikke fordi den er en model, men fordi den er en dårlig model. Alternativet til en model kan kun være en anden model.

Den marxistiske arbejdsværditeori kan f.eks. udmyntes i en række modeller. For hver model gør man bestemte antagelser omkring produktionens tekniske karakter, kapitalens organiske sammensætning indenfor forskellige erhverv, efterspørgslens sammensætning, antallet af sparsomme ressourcer i økonomien, kapitalisternes spare- og investeringsvaner o.l. Modellen tillader da at udlede profitrate og prisforhold. Der eksisterer en hel familie af sådanne marxistiske modeller, som kun afviger fra hinanden i enkelte detaljer omkring deres forudsætninger. De står overfor en anden familie af modeller, der er afledet fra nyklassisk økonomisk teori.

Lidt firkantet kan man sige, at marxistisk økonomisk teori lægger ringe vægt på producenternes og forbrugernes muligheder for valg, og stor vægt på de strukturelle betingelser som begrænser valgmulighederne, mens nyklassisk teori i større grad betoner valgaspektet. En anden forskel er, at begrebet omkring udbytning ikke har nogen plads indenfor nyklassisk økonomi. Kun ved at udarbejde og efterprøve modeller på grundlag af de to teorier kan man afgøre, hvilken af dem som er bedst egnet til at forklare den kapitalistiske økonomi.

J.E.