 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
Planter udgør næring for dyr og bakterier. Disse kan igen blive spist af andre dyr. Dette kan gå videre i flere led. En sådan rækkefølge af organismer der spiser og selv bliver spist, kaldes en fødekæde.
Der er to hovedtyper af fødekæder. Græsningskæderne starter med grønne planter, der er næring for planteædende dyr. Disse dyr kan blive bytte for rovdyr, der kan blive ofre for andre rovdyr. Eksempler på græsningskæder: Planter - fugle - ræv. Planter - bladlus - mariehøne - fluesnapper - hønsehøg.
Nedbryderkæderne, den anden hovedtype, starter med dødt plantemateriale. Dette bliver nedbrudt og fortæret af bakterier og småinsekter. Disse små organismer er næringsgrundlag for et stort antal dyr. Eksempler på nedbryderkæde: Planterester - bakterier - små biller - større rovbiller - spidsmus - ugle.
Næsten alle organismer er del af mange forskellige fødekæder. Disse kæder danner et netværk af forbindelseslinier, som kaldes et næringsnet.
En fødekæde kan opfattes som en energistrøm. Energi overføres i én retning fra et led i kæden til det næste. Al energi til livsprocessen i levende organismer stammer i sidste ende fra solen. Solenergi bindes i grønne planter ved at der opbygges organisk stof - sukker, stivelse, fedt og proteiner. Organisk stof indeholder den energi, der driver livsprocessen, og er det råmateriale som levende organismer er opbygget af. Dyr og de fleste bakterier kan ikke producere organisk stof. De må derfor skaffe sig energi og byggemateriale ved at æde planter eller dyr.
Kun en lille del af energien som en organisme optager gennem maden, bliver brugt til at opbygge nyt væv, der kan gå videre til næste led i fødekæden. Det meste af energien forbruges i livsprocessen i kroppens celler. En del bliver også ført ud af kroppen som affaldstoffer. Konsekvensen af dette er, at en organisme må spise mange gange sin egen kropsvægt for at leve og vokse. Fødekæderne får form af pyramider med store mængder plantemateriale i bunden og et lille antal rovdyr på toppen.
Den moderne industri producerer miljøgifte som spredes i naturen og optages i levende organismer. Tungmetaller som bly og kviksølv, insektmidlet DDT og affald fra petrokemisk industri er nye, fremmede stoffer. Dyr og planter har ikke udviklet mekanismer til at blive dem kvit. I stedet oplagres de i vævet.
Selv om miljøgifte findes i små koncentrationer i naturen, er de en alvorlig trussel. De koncentreres og akkumuleres opad i fødekæderne. Det meste af den næring et dyr æder gennem livet forbruges, men miljøgiftene lagres. Hvis kæden består af mange led, kan koncentrationen i de sidste led blive så høj, at den er livstruende. Flere rovfuglearter er truet som følge af denne akkumulering af DDT. Efter alt at dømme vil der blive udviklet stadig nye naturfremmede stoffer, der kan koncentreres opad i fødekæderne. Dette er en trussel mod en stor del af livet på jorden.
Mennesket er både planteæder og kødæder og indgår derfor på flere niveauer i fødekæderne.