Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 26/2 2006
Læst af: 514.984
: :
Auschwitz
Left
Rocks
2024-03-26 06:00

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Auschwitz-lægen Dr. Mengele sorterede gerne jødiske tvillingpar fra transporterne for gennemføre «eksperimenter» med deres kønsorganer.

Auschwitz er gået over i historien som navnet på en tysk koncentrationslejr i det sydvestlige Polen. Den blev oprettet i 1940 og året efter omdannet til en speciallejr for likvidering af jøder med sigte på «jødespørgsmålets endelige løsning», som det blev besluttet i det tyske Reichssicherheitsamt (SD og SS) i sommeren/efteråret 1941.

Stillet overfor opgaven at aflive og tilintetgøre flere millioner mennesker af forskellig højde, vægt, alder, fysisk kondition og adfærdsmønster, udviklede lejrledelsen i Auschwitz en teknik baseret på anvendelsen af Cyclon B-gas - et blåsyrepræparat der fandtes i store mængder til udryddelse af skadedyr. Giften blev fremstillet af den tyske kemikoncern I.G. Farben. Gasning af mennesker blev første gang foretaget i foråret 1941 på sovjetiske fanger og viste sig hurtigt at være tidligere henrettelsesmetoder overlegen. Likvidering med maskingeværild, som SS' «særkommandoer» i stor stil havde foretaget bag den tyske hærs linier, efterhånden som den trængte dybere ind i Sovjetunionen fra sommeren 1941, havde indtil da været almindelig ved massehenrettelser af civile. Men ofrenes panik og den enorme blodafgivelse havde tæret stærkt på moralen blandt de tyske kompagnier, og flere selvmord blev rapporteret. Kombinationen af gaskamre og krematorier, som den blev udviklet i Auschwitz, løste dette problem og gjorde samtidig lejren til skueplads for det mest omfattende barbari fra den nyere tids historie.

Russiske læger undersøger offer i koncentrationslejren Auschwitz, 18/2 1945

De største gaskamre kunne rumme 3.000 mennesker, der nøgne blev stuvet sammen under påskud af «aflusning» umiddelbart efter ankomsten til lejren. Jødiske medarbejdere, såkaldte «kapo'er», hjalp til med at holde orden og disciplin under afklædning og sortering, og panik opstod sjældent før i allersidste øjeblik. Krematorierne, hver udstyret med 5 tre-rums ovne, havde enkeltvis en kapacitet på mellem femten hundrede og to tusinde lig pr. døgn. På sit højeste - i sommeren 1944 - da der ved en fejl i transportapparatet én dag ankom 5 tog med ungarske jøder i stedet for 3, nåede systemet en kapacitet af 9.000 døde og kremerede pr. døgn.

I alt ca. 3 millioner mennesker - de fleste jøder fra Østeuropa, men også en række sigøjnere og russere - blev tilintetgjort i Auschwitz i løbet af årene 1941-44. Livet i lejren, derunder de ubeskrivelige tilstande i den store kvindeafdeling, er behandlet i en række selvbiografier på flere sprog. Den mest ejendommelige er Rudolf Höss: «Kommandant i Auschwitz».

H.F.D.