Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Ansvarlig redaktion: Arbejderhistorie
Læst af: 40.190
: :
Realløn
Left
Rocks
2023-11-27 19:28

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Hvis man tager udgangspunkt i en persons bruttoindtægt og justerer denne i forhold til prisstigningen, kommer man frem til reallønnen. Hvis priserne f.eks. er steget med 10% i løbet af året og bruttoindtægten er den samme som året før, repræsenterer dette en reallønsnedgang. Det betyder med andre ord, at bruttoindtægtens købekraft er faldet. I det almindelige reallønsbegreb er skatter og afgifter ikke trukket fra, og sociale ydelser er ikke lagt til indtægten.

Ved omregningen af den løbende - nominelle - løn til realløn, anvendes det såkaldte konsumprisindeks. Det omfatter en lang række forbrugsvarer og tjenester. Sammensætningen af varerne og tjenesterne i indekset bliver foretaget på grundlag af store forbrugsundersøgelser i familier fra alle sociale klasser. Ud fra disse undersøgelser beregnes så forbrugets sammensætning i en «gennemsnitsfamilie» - hvor stor procentdel af det samlede forbrug der går til mad, hvor meget der går til tøj, transport, uddannelse, bolig osv. På dette grundlag udregnes prisstigningen for de forskellige varer og tjenester hver måned, og man får dermed et mål for, hvordan prisniveauet udvikler sig. Dette mål er på ingen måde neutralt i forhold til samfundets klassedeling.

Anvendelsen af «gennemsnitsfamilien» som grundlag for at måle prisstigningen er politisk meget vigtig. Tidligere anvendte myndighederne det såkaldte leveomkostningsindeks. I modsætning til konsumprisindekset var dette baseret på en gennemsnitlig arbejderfamilies forbrugssammensætning. Senere er de højere sociale klassers forbrug altså også kommet med i beregningsgrundlaget. Dette indebærer, at luksusvarers andel af det samlede forbrug er blevet stærkere repræsenteret i indekset, samtidig med at nødvendighedsvarernes andel er blevet tilsvarende reduceret. Indeksets pålidelighed for arbejdere er derfor blevet mindre. En stigning i priserne på f.eks. mad vil med konsumprisindekset slå svagere igennem på den samlede beregnede prisstigning, end hvis leveomkostningsindekset var blevet brugt.

Et begreb som er blevet stadig mere anvendt er disponibel realindtægt. Her er det reallønnen der danner grundlaget - altså bruttoindtægtens købekraft. Men man har justeret med hensyn til skatter og afgifter, som betales og for de sociale ydelser, der modtages fra det offentlige. Dermed afspejles købekraften af det der er tilbage i lønningsposen plus børnepenge og andre sociale ydelser.

O.N.