Politisk forfølgelse af radikale i USA førte til at anarkisterne Nicola Sacco og Bartolomeo Vanzetti blev dømt til døden for et mord, de ikke havde begået. (Arbejderbevegelsens Arkiv)

Sacco og Vanzettisagen var en mordsag, der fandt sted i staten Massachusetts i USA i årene 1920-27. Den resulterede i at anarkisterne Nicola Sacco og Bartolomeo Vanzetti blev henrettet.

Den 15. april 1920 blev en lønningstransport overfaldet i South Braintree, og kassereren og vagten blev dræbt. Denne tid var præget af omfattende forfølgelse af revolutionære og deportationer af hundredvis af anarkister. Efter at anarkisten Andrea Salsedo blev dræbt under et «politiforhør», i New York den 3. maj, blev anarkisterne urolige, og under en aktion for at sprede propagandamaterialer blev Sacco og Vanzetti arresteret. De var begge italienske emigranter - den ene skomager, den anden fiskehandler. Den 31. maj 1921 blev de fremstillet i Massachusetts delstatsret under dommer Webster Thayer, og blev den 14. juli fundet skyldige af juryen. Socialister og radikale mente, at de tiltalte blev dømt for deres radikale overbevisninger, men flere forsøg på at få sagen taget op på ny mislykkedes - bl.a. under henvisning til at identifikationen var ufuldstændig.

Den 18. november 1925 tilstod den dødsdømte Celestino Madeiros sin deltagelse i forbrydelsen, og fortalte at hverken Sacco eller Vanzetti havde været tilstede, men Thayer nægtede fortsat at genoptage sagen. En anke til højesteret blev fremsat, men afslået. Den 9. april 1927 blev de to tiltalte dømt til døden ved henrettelse i den elektriske stol. Det udløste en proteststorm, og arbejderbevægelsen verden over arrangerede massemøder og aktioner. Det blev en sag der bandt revolutionære af de mest forskellige overbevisninger sammen - både i USA og i andre lande. Der blev fremsendt flere anker og udsættelser, men den 3. august afslog guvernør Fuller henstillingen om benådning, og til trods for store demonstrationer blev de to anarkister den 23. august 1927 henrettet. Lige til det sidste holdt de fast ved, at de var uskyldige.

Efter initiativ fra fremtrædende vesteuropæiske socialdemokrater indrømmede de nordamerikanske myndigheder i 1977, at Sacco og Vanzetti var blevet ofre for et justitsmord. De gik dog ikke så langt som til at indrømme, at de var uskyldige, kun at de ikke havde fået en fair retssag. Sagen var da atter blevet aktualiseret. Bl.a. gennem en prisbelønnet film om de to anarkister.

R.B.M.