Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 28.406
: :
Seneca Falls
Left
Rocks
2024-09-29 18:28

Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Konferencen i Seneca Falls i staten New York i 1848 markerede indledningen til den organiserede kvindebevægelse i USA. Seneca Falls konferencen var egentlig en lille konference, der var spontant arrangeret. Men den fik stor betydning, fordi den vedtog en resolution om kvinders rettigheder, som blev spredt og kendt både i USA og Europa.

Resolutionen om kvinders rettigheder siger, at kvinder og mænd er ligeværdige og har krav på samme rettigheder. Begrundelsen findes bl.a. i Bibelen. Men manden har undertrykt kvinden som borger, arbejdstager og menneske. Han har nægtet hende stemmeret, ejendomsret, ret til egen indtægt og rettigheder ved skilsmisse. Kvinden får ingen uddannelse, og manden monopoliserer alle godt betalte jobs. Manden har også frataget kvinden selvtillid og selvrespekt, for at hun skal være afhængig og underlegen. Denne undertrykkelse må modarbejdes, og målet er samme rettigheder og samme moral for kvinde og mand.

Kvinderne der arrangerede konferencen havde baggrund i de stærke reformbevægelser i USA's nordøstlige stater: Vækkelsesbevægelsen, mådeholdsbevægelsen og antislaveribevægelsen. Politisk udtrykte disse bevægelser middelklassens interesser - stillet overfor truslen om social deklassering.

Bevægelserne kritiserede det kapitalistiske samfund, fordi det ikke levede op til sine egne idealer, om bl.a. frihed og lighed. Ud fra Bibelen og naturretten blev samfundet anklaget - bl.a. fordi det præmierede egoisme. Kvindebevægelsen videreførte denne argumentation, og krævede at den borgerlige revolution blev ajourført, således at den også omfattede kvinder. I den første fase - fra 1848 - stod de civile rettigheder i fokus - ret til ejendom og løn, forældreret, m.m. Senere fulgte kampen for statsborgerlige rettigheder.

Kvindebevægelsen var også udtryk for en kamp indenfor middelklassen, mellem kvinder og mænd. En reaktion på bl.a. det forhold at mens middelklassemanden fik udvidet sine udfoldelsesmuligheder - f.eks. til uddannelse og jobs - blev middelklassekvindens muligheder indsnævret. Mens pionertidens kvinder havde haft en ganske stærk stilling pga. kvindeunderskud og arbejdskraftsbehov, mødte middelklassekvinderne fra 1820'erne en massiv propaganda, der beskrev kvinderne som dumme, uduelige, usædelige, svage og offervillige - m.a.o. «kvindelige». Ufriheden blev oplevet af mange og opfattet som en slavetilstand.

Seneca Falls erklæringen blev publiceret og vakte stor opmærksomhed, og snart fulgte flere lignende konferencer i USA. Startsignalet var givet til den organiserede kvindebevægelse.

T.St.