Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Originalopslag fra pax Leksikon (1978-82)
Læst af: 58.342
: :
Skilsmisse
Left
Rocks
2024-02-29 06:02

Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!

I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. Det er den rene søndagsskole sammenlignet med Israels folkemord i Gaza.

I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza. Det officielle civile tabstal er nu over 30.000 civile (heraf over 13.500 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. 2,2 mio. er drevet på flugt. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.

Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.

Israel har siden 7/10 kastet 100.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2,2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet.

Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 18 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).

FN's Generalforsamling krævede 12/12 øjeblikkelig våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 153 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 8 andre lande stemte for fortsat folkemord. 23 lande undlod at stemme.

Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) afsagde 26/1 en foreløbig kendelse i sagen Sydafrika har anlagt mod Israel for folkemord. Kendelsen var et sviende nederlag for Israel og de medskyldige i folkemordet i USA og Europa. Domstolen fulgte nemlig ikke Israels opfordring til at smide sagen ud, men pålagde i stedet næsten enstemmigt Israel at overholde eksplicitte dele af konventionen. Samtidig slog domstolen fast, at ALLE lande har pligt til at overholde konventionen og specifikt til at hindre folkemord. Israel betegnede ICJ som anti-semittisk og de folkemords-medskyldige i USA og Europa valgte at ignorere kendelsen. De har i forvejen sat sig uden for den civiliserede verdensorden. Som svar på ICJ halverede Israel nødhjælpen til Gaza, hjulpet af USA, Canada, Australien, Japan, Storbritannien, Tyskland, Sverige, Nederlandene og flere andre. Samtidig blev henrettelsen af civile optrappet.

FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige jvf. Konventionen mod Folkemord.

Israel + USA + EU = Folkemord

Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada

Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Skilsmisse er et retsligt begreb, som betegner opløsningen af et ægteskab. Ægteskabet er i princippet uopløseligt, og skilsmissereglerne er derfor regler for undtagelsestilfælde. Skilsmisse kan enten opnås ved dom eller ved bevilling på baggrund af en tidligere bevilget separation.

For at opnå skilsmisse direkte ved dom må ens ægtefælle på en alvorlig måde have krænket de pligter man traditionelt anses at have som gift. Hvilke misligholdelse den anden part skal have begået er klart defineret i loven - f.eks. at vedkommende har unddraget sig samlivet i mere end tre år, begået utroskab eller legemsbeskadiget sin ægtefælle. Bortset fra de situationer der er defineret i loven, kan man ikke opnå skilsmisse direkte ved dom.

Udviklingen i skilsmisser 1985-98 i Danmark. (Danmarks Statistik).

Har ens ægtefælle ikke gjort sig skyldig i nogen af de misligholdelser loven anerkender som skilsmissegrunde, må den som ønsker sit ægteskab opløst gå vejen over separation. Også når det gælder adgangen til separation, opstiller loven en række betingelser. Den mest almindelige separationsgrund er, at ægtefællerne er enige om at separeres. Da har de krav på umiddelbart at få separationsbevilling.

Er det kun den ene af ægtefællerne som ønsker separation, må vedkommende enten godtgøre, at den anden part har gjort sig skyldig i visse misligholdelser, som er opregnet i loven, eller at der eksisterer sådanne uoverensstemmelser mellem ægtefællerne, at det ikke er rimeligt, at ægteskabet fortsætter. Ved uenighed om separation afgøres sagen af domstolene.

Et år efter separationen kan ægtefællerne kræve skilsmisse, hvis de er enige. Er det derimod kun den ene, som ønsker skilsmisse, må vedkommende vente yderligere to år for at få skilsmissebevilling.

Det er ikke noget decideret kristent fænomen, at ægteskabet er uopløseligt. Det hænger sammen med, at ægteskabet oprindelig var en bindende aftale mellem to slægter. Når uopløselighedsloven alligevel har fået et stærkt religiøst præg, skyldes det at den er klart formuleret i Det nye testamente. Den etablerede separations- og skilsmisseordning som udgør en undtagelse fra uopløseligheden, søges i dag begrundet rationelt, men egentlig har den et rent religiøst udspring.

I den katolske kirke har man aldrig accepteret skilsmisse - kun separation. Dette illustrerer klart forskellen mellem separation og skilsmisse. Begge opløser praktisk og faktisk forholdet mellem ægtefællerne, men ved separation regnes de fortsat som gift, med den konsekvens at de ikke kan gifte sig igen. Det kan de først gøre efter at have opnået skilsmisse.

Martin Luther var af den opfattelse, at seksualiteten var ustyrlig. Det katolske system som gav ægtefællerne ret til at leve adskilt, men ikke at gifte sig igen, var derfor efter hans mening naturstridigt. I bibelen fandt han derfor holdepunkter for at bevilge skilsmisse i visse tilfælde.

Ved reformationen blev dette accepteret i de reformerede landes lovgivning. Efterhånden viste det sig imidlertid, at skilsmissegrundene var for få og begrænsede. Men i stedet for at udvide adgangen til skilsmisse supplerede man de bibelske grunde for skilsmisse ved at genindføre separationen. Og i 1790 fik vi det system, vi fortsat har: Skilsmisse ved misligholdelser, som teologisk kan anerkendes. Andre krænkelser af ægtefællen - uanset hvor grove de måtte være - giver alene adgang til separation.

H.J.T.

Litteratur

H. J. Thue: Hans ekteskab - og hennes, Oslo 1978.