Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Marcus Thrane

Thrane (1817-1890), organisator og den mest fremtrædende leder af den første norske arbejderbevægelse - thranitterbevægelsen. Marcus Thrane blev født i Kristiania (Oslo) 14. oktober 1817 i et rigmandshjem. Faren, købmand David Thrane, som var blevet meddirektør i Norges Rigsbank, blev kort efter Marcus Thranes fødsel arresteret pga. en spekulationsaffære, som deklasserede familien socialt.

Femten år gammel blev Thrane forældreløs og kom i huset hos familievenner. Efter et par år i et handelshus, et arbejde som ikke var særligt tilfredsstillende for den kunstnerisk begavede Thrane, rejste han i 1837 via Tyskland og Schweiz illegalt til Frankrig. Her blev han arresteret men efter to måneder i fangenskab løsladt på initiativ fra den svenske legation i Paris.

Efter flere måneders ophold i Paris - muligvis også et kort besøg i England - kom han i december 1837 tilbage til Norge, tog realeksamen som privatist og blev student i 1840. Thrane begyndte at studere teologi, men det varede ikke længe. Sammen med sin kone, Josephine Buch, begyndte han en tilværelse som lærer - 1841 i Lillehammer, 1846 i Åsgårdstrand og 1847 i Modum.

Den sociale nød og de økonomiske forhold ved Blåfarveværket i Modum - en af landets største industrivirksomheder - bidrog til politiseringen af Thrane. Hvorvidt et eventuelt kendskab til socialistiske ideer fra tiden i Frankrig her spillede ind er ukendt. Efter en polemik mod P. A. Munch og Chr. Lange i Morgenbladet blev hans navn kendt.

Fra 1.august 1848 overtog han redaktionen af avisen Drammens Adresse og fik her kontakt med arbejderklassen. Drammen var da Norges største industriby. Februarrevolutionen og oplevelsen af social nød førte til øget politisk bevidsthed og hans kritiske artikler skræmte abonnenterne bort. Ved nytår 1849 blev han derfor fyret.

Allerede i sin tid på redaktionen havde han truffet forberedelser til at organisere underklassen, og han begyndte med stiftelsen af den første arbejderforening i Drammen 27.december 1848. Foreningen dannede optakten til «thranitterbevægelsen» - den første organisering af arbejderklassen i Norge.

I maj 1849 grundlagde Thrane Arbejder-Foreningernes Blad. Et presseorgan for bevægelsen som med meget virkningsfuld agitation vakte forståelse for nødvendigheden af organisering og socialt oprør. Da organisationen begyndte at vokse, gjorde myndighederne flere forsøg på at neutralisere Thrane som leder. I maj 1850 prøvede statholder Løvenskiold at bestikke ham ved at tilbyde ham en offentlig stilling. Da dette ikke hjalp, blev Thrane idømt 6 måneders tugthus pga. to ironiske artikler om kirken. Dommen blev senere underkendt af Højesteret.

Spændinger indenfor bevægelsen førte til, at Thrane i slutningen af 1850 overlod ledelsen og bladet til studenten Theodor Abildgaard. Restaurationens fremgang i Europa og bevægelsens splittelse opmuntrede myndighederne til i sommeren 1851 at gribe ind. Den 7. juli 1851 blev Thrane og hans nærmeste medarbejdere arresteret. Efter langvarige undersøgelser og forberedelser til retssagen blev Thrane i april 1854 dømt til 4 års fængsel. Mens undersøgelserne foregik blev der udkæmpet hårde fraktionskampe bag fængselsmurene.

Trods den heftige strid og uværdige betingelser fik Thrane tid til at arbejde med teoretiske spørgsmål i varetægtsfængslet, og hans interesse gjaldt i stigende grad økonomiske emner og socialistisk teori - Weitling, Cabet, Saint-Simon, Babeuf m.fl., men ikke Marx.

Det lykkedes Thrane atter at få kontrol over Arbejder-Foreningernes Blad, som under hans og Josephines ledelse bidrog til at kontakten med de eksisterende arbejderforeninger frem til 1856 kunne opretholdes, da bladet måtte indstilles.

I juli 1859 slap Thrane ud af fængslet. Som rejsende fotograf forsøgte han forgæves at reorganisere bevægelsen. Efter Josephine Thranes død 30. september 1862, flyttede han i slutningen af 1863 til USA. Som journalist - bl.a. i aviserne Dagslyset og Marcus Thrane's Norske Amerikaner - agiterede han for socialisme og fritænkerideer. Han var i 1871 med til at stifte en afdeling af den Første Internationale i Chicago, hyldede Pariserkommunen og kom til den overbevisning, at socialismen kun kunne sejre med våbenmagt.

Tilbage i Norge holdt han i 1883 bl.a. foredrag i Drammen, Kongsberg, Elverum og Lillestrøm, men besøget var ikke særlig vellykket, og han blev nægtet ret til at tale i Kristiania Arbejdersamfund. Marcus Thrane døde 30. april 1890 i Eau Claire i Wisconsin, USA.

Ved siden af sin gerning som socialistisk agitator og organisator var Thrane et kunstnerisk højt begavet menneske, som skrev en række mindre teaterstykker og syngespil.

E.Lo.