Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Dansk solidaritetsgruppe. Venskabsgruppen blev dannet i 1985 af folk fra Nørrebro i København, der alle havde arbejdet i Nicaragua med solidaritetsarbejde. Formålet var at etablere en venskabsforbindelse mellem Nørrebro og Ciudad Sandino, en forstad til hovedstaden Managua, og derigennem udbrede kendskabet til Nicaragua. Starten på forbindelsen var et samarbejde mellem de to bydeles medborgerhuse og deres skakklubber. På Nørrebro samledes penge og skakspil ind til Ciudad Sandino. Skakspillerne skrev breve til hinanden og spillede korrespondanceskak på tværs af Atlanten.

Næste træk var at etablere en forbindelse mellem to skoler: Edgar Taleno Velez Skolen og Hellig Kors Skolen. Eleverne på 5. klassetrin skrev og tegnede til hinanden, hvor de udvekslede erfaringer fra deres hverdag. Nørrebrobørnene organiserede indsamling af penge, kladdehæfter, blyanter og andet til deres venskabsklasse.

Det blev en naturlig udvikling i venskabet, at eleverne besøgte hinanden, og i efteråret 1988 blev det til et udvekslingsprojekt, hvor først to danske elever var på besøg i Nicaragua i 4 uger, hvorefter to nicaraguanske elever besøgte Nørrebro i 6 uger.

Et af resultaterne på denne udveksling blev en bog, som skildrer en række udvalgte oplevelser fra rejserne, samt de fire unges kommentarer og vurderinger af disse oplevelser. Bogens titel er: Jeg vil hellere være gris i Nicaragua. Efter udvekslingen fortsatte brevvekslingen mellem nye klasser i et par år.

Gruppen ville udvikle samarbejdet med venskabsskolen, og tog i sommeren 1989 initiativ til et renoveringsprojekt på Edgar Taleno Skolen. Med midler fra Danida og egne indsamlede penge, drog fire håndværkere fra gruppen i november 1989 til Ciudad Sandino, for at skifte taget på skolen.

Herefter fulgte en periode, hvor gruppen i samarbejde med venskabsklassen på Nørrebro arrangerede udstilling, lavede vægmaleri og fjernlotteri om Nicaragua og venskabsprojektet.

Gruppen blev kendt på Københavnerkortet for sine mange og populære salsafester i medborgerhuset på Blågårds Plads. Københavnerne fik her deres trang til at danse salsa og drikke nicaraguansk rom stillet, og overskuddet fra festerne gik til gruppens videre arbejde. Dette arbejde blev efterhånden koncentreret i Fidels Salsatek.

I 1990 bevilgede Danida atter penge til en gennemgribende renovering af skolen i Ciudad Sandino. Vinteren 90/91 rejste 6 håndværkere fra Nørrebro til Ciudad Sandino for i samarbejde med lokale håndværkere at gennemføre renoveringen.

Forholdene i Nicaragua forandrede sig, og gruppens arbejde forandrede sig også i takt med denne udvikling. I den følgende tid fik gruppen mange henvendelser fra Nicaragua om økonomisk bistand. Gruppen valgte bl.a. at donere en generator til et kaffekooperativ, samt at hjælpe bønder fra et andet kooperativ med at købe juridisk bistand til kampen for at beholde deres jord.

Arbejdet aftog efter sandinisternes valgnederlag i 1990 og efter at en række af gruppens medlemmer i stedet gik ind i El Salvadorarbejdet i Menneskerettighedsgruppen SOL.

I løbet af 1996 afsluttede gruppen sit arbejde, da medlemmerne indså at der manglede inspiration og overskud til at fortsætte. Dog har flere fra gruppen valgt at fortsætte solidaritetsarbejdet med Nicaragua gennem andre organisationer.

A.J.