Kategorier dette opslag er registreret under:
DatoOpdatering
Indhold
Diskussionsforum
Send
Sidst ajourført: 1/5 2001
Læst af: 21.194
: :
Vind

Vind opstår pga. ujævn opvarmning og afkøling af jordoverfladen. Dette skaber ulige lufttryk, som igen sætter luften i bevægelse; Der opstår vind. Vinden har en central betydning for klimaet. Både fordi den forårsager varmeudveksling mellem forskellige geografiske områder, men også pga. transporten af vanddamp.

Lufttrykket kan afbildes på kort ved hjælp af isobarer, som afmærker overgangen mellem lavtryk og højtryk. Selv om lufttrykket på et sted til stadighed skifter, findes der relativt stabile lavtryks- og højtryksområder. Mens ækvatorbæltet generelt har et lavt lufttryk, findes der subtropiske højtryksområder ca. 30 grader syd og nord for ækvator. Fra disse områder og mod polerne findes der brede lavtryksbælter, mens selve polområderne har permanente højtrykscentre. De store landområder på den nordlige halvkugle har stærk indflydelse på udviklingen af lufttrykket. Dette skifter med årstiderne.

På grund af jordens rotation vil vindene ikke gå direkte mellem højtryk og lavtryk, men trækkes til højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige. Vinden kan komme fra alle retninger, men forskellige steder har normalt fremherskende vindretninger. Mens det ofte er stille vejr eller variable vinde ved ækvator, findes passaterne i bæltet mellem 5 og 30 grader nord og syd for ækvator. Dette er stabile, stærke vinde mod sydvest på den nordlige halvkugle, og mod nordvest på den sydlige. Ved 30-40 grader er der ofte stille vejr eller variable vinde. Mellem 40 og 60 grader nord og syd findes «vestenvindsbælterne» med stærke og stabile vinde fra vest.

Opvarmningen og afkølingen af de store landområder i Asien, Afrika og Nordamerika skaber specielle lufttryk og vindforhold. Monsunvindene mod syd om vinteren og nord om sommeren er en følge af dette. Lokale terrænformationer og landskaber har betydning for styrken og retningen af vinden. Men også for de lokale vinde er ophedning og afkøling vigtig. Solvinden er kendt mange steder langs kysten. Den blæser mod land om dagen og fra land om natten. I det indre af landet oplever man ofte en vind op gennem dalene mod bjergene om dagen og nedad gennem dalene om natten. Fønvinden er tør luft, som presses ned på læsiden af en bjergkæde. Ved nedsænkningen opvarmes den ofte ganske hurtig.

Vind kan føre til enorme ødelæggelser med tab af menneskeliv og ejendom, både på havet og på land. Den tropiske orkan er nok den mest frygtede. Den har et cirkulært stormcenter med et meget lavt lufttryk og en vindhastighed på 120-200 km i timen - nogle gange endnu højere. De største ødelæggelser sker ved, at orkanen bringer flodbølger med sig, som oversvømmer lavtliggende områder. I mange udviklingslande bliver ødelæggelserne særlig store pga. manglen på beskyttelsesforanstaltninger. Tornadoen eller skypumpen har den største hastighed af alle vinde. Den kan nå op på 800 km i timen og er mest almindelig i USA.

Udnyttelse af vinden

Vinden er gennem årtusinder udnyttet af mennesket til fremdrift af både. Man regner med, at brugen af sejl blev udviklet i bronzealderen. Men både under Romerrigets storhedstid og i vikingetiden blev der endvidere ofte brugt årer til selv relativt store skibe. Alligevel har sejlkunsten i århundreder været af afgørende betydning for forskellige rigers magt og dominans.

I de tidligste tider kunne bådene kun sejle i vindretningen. Men selv efter at bådene blev i stand til at krydse på tværs af vinden, har vindretningen spillet en vigtig rolle for hvor færdselen er foregået. Som eksempel kan nævnes, at vestenvinden gav sejlbådene god og vedvarende medvind fra det sydlige Atlanterhav til Australien og det sydlige Stillehav. Returrejsen til Europa blev gerne lagt videre østover omkring hele jordkloden, i stedet for den korte tur mod vestenvinden. Monsunvinden har helt frem til vore dage i høj grad reguleret samfærdselen over det Indiske Ocean. I lange tider har vintermonsunen bragt sejlbåde sydpå fra det Asiatiske fastland. Når sommermonsunen satte ind, kunne bådene drage hjem igen.

I vore dage betyder vindretningerne mindre for de motordrevne både. Vestenvindsbælterne har imidlertid påvirket langdistanceflyvningen for øst-vest-ruternes vedkommende. De østlige ture er betydeligt hurtigere og kræver mindre brændstof end den samme distance i vestlig retning.

Vinden er til alle tider benyttet til at tørre klæder, udstyr og produkter som fisk osv. Energi produceret af vinddrevne møller og generatorer har været brugt i Egypten så langt tilbage som år 3600 f.v.t. Mange kulturer har brugt denne energi. De mest almindelige anvendelsesformer er oppumpningen af vand til mennesker, dyr og kunstvanding, men også til maling af korn, tærskning o.l. Vindkraften spillede en vigtig rolle for landbrugsudviklingen i de lavereliggende områder i Europa før dampkraften. I mere højt liggende områder, var vandkraften en meget vigtigere kraftkilde.

Siden energikrisen i starten af 1970'erne sendte energipriserne drastisk i vejret, er der investeret store ressourcer i udviklingen og opstillingen af højeffektive vindmøller til elektricitetsproduktion. Trods massiv modstand fra den danske kraftværksindustri var Danmark et af de første lande, der støttede denne udvikling, og dette er den væsentligste baggrund for, at Danmark i dag er en af verdens største producenter af vindmøller. Trods denne succes viger kraftværksindustrien af politiske årsager fortsat tilbage fra mere massive investeringer i vindmølleparker. Udnyttelsen af vindkraften må dog formodes først lige at være startet og sammen med andre vedvarende energikilder tage til i omfang i takt med udtømningen af de fossile energikilder.

J. Hå.