 |
|
 | ||||||||||||
Britisk koloni.
Angulias areal er på 91 km2 , mens den «tilhørende» ø, Sombrero, dækker et areal på 5 km2. De hører til øgruppen Sotavento. Klimaet er tropisk. Betydelige saltforekomster.
Folket: Anguilas befolkning nedstammer fra afrikanske slaver, med en vis procentdel mulatter, efterkommere af de europæiske kolonisatorer. der finde desuden en engelsk minoritetsgruppe. Mange af indbyggerne bor permanent på de nordamerikanske øer, som f.eks. Jomfruøerne.
Religion: Anglikanere 40%, metodister 33%, adventister 7%, baptister 5%, romersk-katolske 3%, andre trosretninger 12%. (1996).
Sprog: Engelsk er det officielle sprog.
Politiske partier: Anguilas Enhedsparti; Anguilas Nationale Alliance; Anguilas Demokratiske Parti.
Officielt navn: Anguila.
Hovedstad: The Valley, 1.000 indbyggere. (2003).
Regering: Ellis Webster, regeringsleder siden juni 2020. Tim Foy, generalguvernør, udnævnt af den britiske krone i august 2017. Den rådgivende forsamling, som er et led i etkammersystem, består af 11 medlemmer, af hvilke de 7 er valgt på baggrund af frie almindelige valg for en periode af 5 år.
Anguila er den nordligste af øerne i Sotavento-øgruppen i Caribien. Lavland, af koralsk oprindelse. Øerne nød kun ringe bevågenhed fra det britiske imperium, på grund af deres beskedne størrelse - knap 96 kvadratkilometer - og dens uegnethed til jordbrug, forårsaget af mangelen på ferskvand. Fra 1816 indtil 1871 blev Aguila, St.Kitts, Nevis og Jomfruøerne administrerede som værende een koloni. I 1871 løsrev Jomfruøerne sig og de resterende forblev sammensluttede, med regeringssædet på St.Kitts.
Det holdt sig indtil kolonien Anguila-St.Kitts-Nevis blev et af de 5 caraibiske øsamfund, tilknyttede den britiske trone. Anguilas indbyggere afviste denne nyskabelse og indledte et oprør mod regeringen i St. Kitts. Under ledelse af handelsmanden Ronald Webster, krævede Anguila en selvstændig forfatning. I marts 1969 sendte London tropper til øen for at sikre indsættelsen af en kolonikommisær, men den separatistiske bevægelse fortsatte med at være aktiv.
To år senere opnåede Anguila retten til selvforvaltning, og i 1976 vedtog man i moderlandet en ny forfatning, der indførte en parlamentarisk regering, under kontrol af den britiske kommissariat. Men på trods af dette, lykkedes det først i 1980 for Anguila at trække sig permanent ud af statssamfundet og blive en selvstændig nation, associeret med Storbritannien - og først efter Labourpartiet havde set sig nødsaget til at vende regeringen i St. Kitts ryggen!
Forfatningen af 1976 indebar at en engelsk udpeget guvernør, skulle være ansvarlig for forsvaret, udenrigspolitikken, den interne sikkerhed - herunder ansvaret for politiet - den offentlige sektor, retssystemet og skatteforvaltningen. Gvernøren var samtidig formand for den rådgivende forsamling.
De første frie valg, afholdt i overensstemmelse med den nye forfatning, afholdtes i 1976 og Ronald Webster udnævntes til regeringsleder, men det efterfølgende år, i februar, vedtog en mistillidsdagsorden og han afløstes af oppositionslederen Emile Gumbs. Ved valget i 1980, opnåede Websters parti, Anguilas Enhedsparti, en overvældende sejr og satte sig på 6 af parlamentets 7 pladser. Et år senere kom regeringen ud for voldsomme interne stridigheder; Webster stiftede Anguilas Folkeparti, og ved valget i 1981 erobrede de 5 pladser. De to resterende pladser tilfaldt Anguilas Nationale Parti, ledet af Emile Gumbs.
I september, forhandlede man sig frem til en aftale med Storbritannien om indførelse af de ændringer, der skulle bane vejen for en selvstændig regering.
Den 9. marts 1984 afholdtes valg i overensstemmelse med den nye forfatning fra 1982, som foreskrev opretholdelse af det parlamentariske system. Anguilas Nationale Parti opnåede 53,8% af stemmerne og Emile Gumbs blev påny regeringsleder.
Den nye regering forsøgte at indføre et system, hvor man lagde mere magt over til den rådgivende forsamling, samtidig med at man prøvede at tiltrække flere britiske investeringer øens økonomiske infrastruktur. Efter anmodning fra Rådet om indførelse af visse forfatningsmæssige ændringer - hovedsageligt for at kunne tage stilling til temaet om kvindernes rettigheder og vilkårene for personer født uden for øen, men med slægtninge bosat i Anguila - udnævnte guvernøren en kommission, der skulle udarbejde forslag til en ny forfatning.
I løbet af 80´erne lykkedes det byggeindustrien der specielt van engageret i hotelbyggeri at reducere ledigheden fra 26% til 1%, men man oplevede en stagnation i 90´erne og den økonomiske recession i USA, medvirkede til en nedgang i antallet af turister.
Premierminister Gumbs slog i 1991 til lyd for et udvidet samarbejde mellem de britiske kolonier og Organisationen af Østcaraibiske Stater.
Indtægterne, baserede på kvægdrift, saltudvinding, rejefiskeri og de midler, der blev sendt til øen af emigranter - især bosatte i USA - aftog til fordel for indtægter fra byggeri, turisme og den internationale bankverden. I 1992 vedtoges en lovgivning, der overdrog ansvaret for udstedelse af licenser til udenlandske firmaer til guvernøren, Bryan Canty; det skal ses som et forsøg på mere effektivt at kunne kontrollere disse.
Ved valget i marts 1994 vandt Hubert Hughes fra Anguilas Enhedsparti. I november indførte den rådgivende forsamling en ny lov, som regulerede de multinationale selskabers aktiviteter. Orkanen Luis , der rasede i 1995, havde stor skadelig indvirkning på økonomien. I 1997 og delvis i 1998 havde Anguila en årlig, økonomisk vækst på 7%, som konsekvens af øget turisme fra USA og Storbritannien.
Parlamentsvalget i marts 2000 blev vundet af en koalition bestående af ANA og Anguilas Demokratiske Parti. Koalitionen havde taget navnet United Front og satte Osbourne Fleming på posten som regeringsleder.
I november placerede OECD Anguila på listen over skatteparadiser, og krævede at landet inden 31. december 2001 vedtog love til regulering af financielle transaktioner.
Den 9. maj 2001 gennemførtes en ny folketælling, der viste at befolkningstallet var vokset med 22%. En smule mindre end forventet. Antallet af børn var øget med 30%. End smule højere end beregnet.
I april 2003 mistede det britiske Cable & Wireless sit monopol på kommunikation i Anguila. Selvom landets myndigheder ikke satte nogen præcis dato på, hvornår andre virksomheder ville blive lukket ind, så blev lovgivningen der skulle regulere den nye situation på telekommunikationsmarkedet udarbejdet. Iflg. statsadvokat Ronald Scipio vil liberaliseringen af telekommunikationen få positiv indflydelse på økonomien, for den vil give det lokale erhvervsliv nye muligheder og åbne op for investeringer udefra.
Anguilas Nationalalliance og Anguilas demokratiske Parti, samlet i den Forenede Front, blev den store sejrherre ved parlamentsvalget i februar 2005, da de erobrede 4 af de 7 pladser. Nationalalliancen fik 34,1% af stemmerne og 3 pladser, mens det demokratiske parti fik 10,8%. Anguilas forenede Bevægelse blev næststørste parti med 12,1% og 2 pladser i parlamentet.
I 2006 og 07 kom der et betydeligt antal kinesiske, mexikanske og indiske arbejdere til landet for at arbejde i turistindustrien, der de foregående år var vokset så stærkt, at den indfødte befolkning ikke kunne udfylde de nødvendige stillinger.
Hundredevis af indiske arbejdere støtte af den lokale befolkning demonstrerede i The Valleys gader i juli 2007 med krav om overenskomster. Indiske arbejdere skulle indtil da leve for i gennemsnit 180 US$ om måneden.
Hubert Hughes blev i februar 2010 Anguilas premierminister. Hans erklærede mål er selvstændighed fra kolonimagten Storbritannien, og det til trods for at det ville betyde stop for bistand fra EU, og stop for visa-fri adgang til USA, Canada og de franske og nederlandske kolonier i Caribien.
Anguilas energibehov blev i 2012 for 15% vedkommende dækket af solenergi.
Det konservative Anguilla United Front (AUF) vandt valget i april 2015 og fik 6 ud af forsamlingens 7 pladser. Det tidligere regeringsparti AUM mistede til gengæld sine 4 pladser. Efterfølgende blev AUF's Victor Banks indsat som regeringsleder.
Anguila blev direkte ramt af kategori 5 orkanen Irma i september 2017. En blev dræbt og orkanen medførte enorme ødelæggelser. Dog ikke så altødelæggende som på Barbuda, der efterfølgende måtte evakueres 100%.
Anguilla Progerssive Movement (APM) uder ledelse af Ellis Webster vandt valget i juni 2020. Partiet fik 7 pladser i det 11 pladser store parlament. En fremgang på 7. Det tidligere regeringsparti AUF gik 2 pladser tilbage til 4.
| Links til andre opslag i leksikonet | ||