Berija (1899-1953), sovjetisk kommunist, politiker og bøddel. Han blev født i Georgien, sluttede sig til bolsjevikkerne i 1917 og blev uddannet som bygningsingeniør. Allerede efter borgerkrigen fik han fremtrædende poster i de transkaukasiske sovjetrepublikker (1921-31) som leder af sikkerhedspolitiet, og siden som partisekretær (1931-38). I denne periode nedkæmpede han først republikkernes selvstændighedsbevægelser for siden at knække den voldsomme modstand mod kollektiviseringen af landbruget. I 1934 indvalgtes han i SUKP's centralkomite, i 1938 blev han øverste chef for Sovjetunionens sikkerhedspoliti (NKVD) og frem til Stalins død var han en af dennes nærmeste medarbejdere. I 1941-45 var han medlem af Statskomiteen for Forsvaret der ledede Sovjets samlede krigsførelse og fra 1942 var han tillige indenrigsminister. En post han trådte tilbage fra i 1945, hvor han blev optaget som fuldt medlem af partiets politbureau.

Efter Stalins død i 1953 udnævntes han igen til indenrigsminister og fremstod som nr. 2 i rangfølgen efter Malenkov, men allerede i juli blev han arresteret og anklaget for forræderi. Anklagerne blev aldrig bevist, men det afgørende var også, at han med sin kontrol over sikkerhedspolitiet - Stalins lydige terrorredskab - udgjorde en enorm trussel mod den nye ledelse og derfor «måtte fjernes». Han blev henrettet i december 1953.

A.J.