 |
|
 | ||||||||||||
 |
| Velkommen til Europa. EU har siden 2005 opført et hegn i Ceuta og Melilla der er Unionens koloniale forposter på det afrikanske kontinent. Formålet er at holde flygtninge ude. Hegnets højde er sidst øget til 6 meter og forsynet med barberblade i toppen, men flygtninge kravler stadig over i et forsøg på at undslippe de katastrofer den vestligt skabte globale opvarmning skaber i Afrika, og de katastrofer de vestligt skabte krigen i Mellemøsten skaber. |
Melilla ligger på en lille halvø på Marokkos middelhavskyst og består desuden af to nærvedliggende øgrupper. Klimaet svarer til Ceutas. Byen består af en gammel bydel bygget på en høj klippe omkranset af en bymur, samt en nyere bydel i europæisk stil bygget på det lavtliggende område. Det er en vigtig havn, og som i Ceuta stimuleres turismen.
Folket: Størstedelen af befolkningen er af spansk afstamning (80%): Endvidere arabere (10%) og andre minoriteter. Området havde i 2008 en befolkning på 71.488.
Religion: Katolsk (overvejende), islam og andre.
Sprog: Arabisk og spansk.
Regering: Den civile autoritet udøves af en delegeret fra den spanske regering. Den militære autoritet udøves af generalkommandanten. Området har en repræsentant i Cortes - det spanske parlament.
Melilla blev grundlagt af fønikerne og har været besat af romere, gotere og arabere. Den blev erobret af Spanien i 1495. Den er blevet udsat for utallige belejringer fra berbernes side, der satte sit kraftigt til modværge mod den spanske og franske besættelse - senest i 1921. Marokko gør krav på Melilla ligesom på Ceuta. Melilla fungerer desuden som havn og mere end halvdelen af territoriet er militært område.
Andre spanske besiddelser på Marokkos nordkyst er: Peñón de Vélez på la Gomera med 60 indbyggere i 1982; Peñón de Alhucemas med 61 indbyggere i 1982; småøerne Mar og Tierra, samt øgruppen Las Chafarinas (øerne Congreso, Isabel II og Rey), med en samlet overflade på 1km2 og en befolkning på 191 i 1982.
Den spanske regering gav i 1994 Melilla autonomi. Områdets borgerråd blev erstattet af en valgt forsamling som i andre spanske autonome områder. Skridtet blev kritiseret af Marokkos regering.
Melilla modtog i 2000 16,5% af de samlede spanske bloktilskud, der gives til underviklede regioner af Spanien.
Efter terroraktionerne 11. september 2001 er Melillas rolle som EU's forpost mod Afrika blevet forstærket. Skarpt bevæbnet grænsepoliti patruljerer døgnet rundt langs den mur, der er EU's yderste forpost mod Afrika.
I juni debatterede man i det åbne spanske universitet narkohandel og indvandring, for en stor del af narkoen og indvandringen til den iberiske halvø og resten af Europa stammer fra Melilla. Endvidere diskuteredes juridiske reformer, der vil være nødvendige for at dæmme op for problemerne.
Siden 2010 er den muslimske hellgdag Eid al-Adha blevet markeret som officiel helligdag i både Ceuta og Melilla.
I december 2013 forsøgte 250 afrikanske flygtninge at svømme omkring afspærringerne fra Marokko til Ceuta. Spansk politi skød mod de svømmende med gummikugler og 11 blev dræbt.
I oktober 2014 vedtog det spanske parlament en tilføjelse til landets indvandringslov, hvorefter flygtninge der antræffes i Ceuta, Melilla eller ved grænsehegnene uden videre kan sendes retur til Marokko.
I anledning af COVID-19 pandemien lukkede Spanien i marts 2020 grænseovergangene til Marokko. Det økonomiske og politiske kaos de europæiske kolonistater har skabt i Sahel regionen har dog kun fået antallet af illegale grænseoverløbere til at øges.
I 2018 lukkede Marokko sit toldkontor ved grænsen til Melilla. I december 2020 erklærede den marokkanske premierminister Saadeddine Othmani, at Ceuta og Meliila var lige så marokkanske som det besatte Vestsahara. Mens Spanien intet problem havde med det marokkansk besatte Vestsahara, var sagen anderledes med de to spanske enklaver, så den marokkanske ambassadør i Madrid blev indkaldt til en diplomatisk skideballe.
I april 2021 blev formanden for Polisario, Brahim Ghali behandlet på et spansk hospital for COVID-19. Det udløste en diplomatisk krise mellem Spanien og Marokko. Måneden efter tog Marokko hævn ved at lade 10.000 flygtninge storme grænsen til Ceuta uden at gribe ind. I marts 2022 løste de to lande den diplomatiske krise ved at Spanien de-facto anerkendte Marokkos besættelse af Vestsahara, efter indtil da at have forhold sig neutral. I dagene op til aftalens underskrivelse lod Marokko flere tusinde flygtninge storme grænsen til Melilla. Ca. 500 slap igennem. I juni forsøgte ca. 2000 flygtninge at storme grænsen til Melilla. Marokkanske sikkerhedsstyrker havde i de foregående dage angrebet migranternes lejre, stjålet fødevarer og vand og ødelagt dem. Migranterne forsøgte at komme gennem grænsehegnet ved at klippe hul i det, men de blev mødt af stenkastende spanske grænsepolitifolk, og marokkanske sikkerhedsstyrker der beskød dem med tåregasgranater. Det udløste panik og mindst 37 migranter døde efter at være ramt af spanske sten og blevet sparket af marokkanske sikkerhedsstyrker. Den spanske premierminister Pedro Sanchez fralagde sig ethvert ansvar for massakren og lagde det i stedet på «skrupelløse menneskesmuglere». Sandheden var, at flygtningene flygtede fra det kaos de europæiske kolonistater havde skabt syd for Sahel ved deres angreb på Libyen i 2011. Dertil kom nu fødevarekrisen udløst af EU's og USA's økonomiske krig mod Rusland i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine. (Melilla: death toll from mass incursion on Spanish enclave rises to 23, Guardian 25/6 2022; Calls for investigation over deaths in Moroccan-Spanish border crossing, Guardian 26/6 2022; Moroccan authorities accused of trying to cover up Melilla deaths, Guardian 27/6 2022)
Internet | ||