 |
|
 | ||||||||||||||
Fyrstedømmet Andorra ligger i de østlige Pyrenæerne. Lafndskabet præges af dale omkranset af 1800-3000 meter høje bjerge. Floderne Valira de Ordino og Valira de Carrillo flyder sammen i Andorra og bliver til Valira floden. I dalene dyrkes korn. Kvægdriften var tidligere den vigtigste økonomiske aktivitet, men er nu erstattet af turismen.
Folket: Andorranere 20,2%; spaniere 44,4%; portugisere 10,7%; franskmænd 6,8%; andre nationaliteter 6,6%. (1997).
Religion: Katolikker 92%; protestanter 0.5%; jøder 0,4%; andre 7,1% (1992).
Sprog: Catalansk (officielt), fransk og spansk
Politiske partier: Partido Unión Liberal (UL, Den liberale Union), Grupo Liberal (Liberale Gruppe), Coalición Nacional Andorrana (Nationale Andorranske Koalition) og Agrupación Canillo-LaMassana (Canillo-LaMassana Samlingen), Agrupación Nacional Democrática (Nationaldemokratisk Samling).
Sociale organisationer: Der findes ingen faglige organisationer. Mange arbejdere står i franske fagforeninger
Officielt navn: Principat d'Andorra.
Administrativ inddeling: 18 provinser
Hovedstad: Andorra la Vella, 24.574 indb. (2007).
Andre vigtige byer: Les Escaldes, 16.000 indb.; Encamp, 10.800 indb.(2000).
Regering: Parlamentarisk republik. Forfatningen er i kraft siden 14. marts 1993. Biskoppen af Urgell (i den spanske jurisdiktion) og den franske præsident repræsenteret ved Francesc Badia-Batalla og Louis Deblé deler fyrsterettighederne. Xavier Espot Zamora er siden den maj 2019 premierminister. Parlamentet har 1 kammer med 28 medlemmer, der vælges ved direkte valg for en 4-årig periode. I fremtiden forudses total uafhængighed af Frankrig og den spanske kirke.
Nationaldag: 8. september, Mare de Deu de Meritxell (1278).
Der findes beviser for, at det område der i dag udgøres af Andorra var beboet allerede i neolitisk tid. Hulemalerier og fund af skeletdele afslører, at der var tale om stenaldermennesker. Nogle historikere mener, at Andorra dalens oprindelige beboere var beslægtet med baskerne, der i dag bebor den nordlige del af den iberiske halvø. Selve ordet Andorra skal derfor stamme fra baskisk (euskera). Af andre præ-romanske indbyggere bør nævnes tilflyttende keltiske stammer, folk fra den sydlige iberiske halvø og en lille stamme, der kaldte sig «andosinos», der iflg. nogle historikere er forfædre til de nuværende andoranere. De er alle omtalt af den græske historiker Polybius i det 1. århundrede fvt. i hans beretninger om de Puniske Krige.
Med romerrigets fald blev Andorra omdannet til indfaldsvej for barbarene, der kom fra nord, og flere af disse gennemrejsende folk har efterladt deres fingeraftryk i Andorra. Da maurerne ankom til Andorra fra det nordlige Spanien, var befolkningen overvejende kristen med små hedenske lommer i de mest afsidesliggende landsbyer.
Det var Karl den Store der i 803 evt. besejrede maurerne og fordrev dem fra Andorra, men navnet dukker først op i 843 i en orden forfattet af Karl den Stores nevø, Karl den 2., i hvilken han overdrager Andorra dalen til Sunifredo, greve af Urgell. Ved indvielsen af katedralen i La Seu i 860 omtales denne menighed i Pyrenæerne for første gang som tilhørende greverne i Urgell dalen.
De interne konflikter mellem de små kongedømmer og de konstante invasioner af araberne i Middelalderen tvinger greverne i Urgell til at indgå aftaler og alliancer med greverne i Caboet for at forsvare landsbyerne i Andorra. Caboet er på dette tidspunkt områdets stærkeste grevskab, og unionen stadfæstes i 1159 med underskrivelsen af en aftale, i hvilken biskoppen af Urgells herredømme over Andorra anerkendes, samtidig med at området tildeles huset Caboet. Fra dette tidspunkt administreres området i fællesskab af biskoppen af Urgell (der i dag ligger i Spanien) og den franske statschef.
I 1610 blev arvingen til Caboet huset, grev Enrique de Foixt, udnævnt til konge af Frankrig under navnet Henri IV, og rettighederne til fyrstedømmet tilfaldt den franske krone. Flere år senere genindførte hans søn, Luis XIII, den delte administration af fyrstedømmet. Den franske Revolution i 1789 knuste monarkiet, gjorde det lille fyrstedømme forældreløst og overlod det til spanierne, indtil Napoleon i 1806 på opfordring fra andorranerne genindføte den delte administration. Siden da har alle franske præsidenter også fungeret som med-fyrster over Andorra.
Gennem årene har Andorra forandret sine strukturer, men har bevaret sin selvstændighed. I 1866 blev der vedtaget en Ny Reform, der skabte Generalrådet (parlamentet) i dalen. I 1933 blev valgretten udstrakt til alle mænd over 25 år. Den havde indtil da været forbeholdt familiefædrene. Først i 1970 fik kvinder stemmeret.
I 1982 fik fyrstedømmet sin første regering med adskillelsen af den lovgivende og den udøvende magt. I 1988 blev den Internationale Mennesretdeklaration ratificeret og trådte i kraft - efter at FN allerede i 1948 havde vedtaget deklarationen.
I 1989 gennemførtes for første gang valg efter den nye forfatning. Moderate reformorienterede under ledelse af Oscar Ribas Reig vandt valget, og indtog pladserne i Generalrådet. Reig havde allerede haft regeringsmagten i 1982-84, men trådte tilbage da han ikke kunne gennemføre reformer tilstrækkeligt hurtigt.
Endelig den 2. februar 1993 kunne Generalrådet vedtage en ny forfatning. I denne hedder det i første paragraf, at Andorra er en uafhængig, demokratisk og social retsstat, hvor det politiske system i overensstemmelse med traditionen er et «institutionaliseret parlamentarisk med-fyrstedømme». Med-fyrsterne er i fællesskab og uadskillelige statschefer og er biskoppen af Urgell og den franske præsident. Den 27. juli samme år blev landet optaget i FN, og den 10. november 94 blev det optaget som den 33. stat i Europarådet.
Ved det første parlamentsvalg 12. december 1994 blev Oscar Ribas Reig genvalgt, men han trådte tilbage 25. november året efter, da han mistede sit flertal ifbm. forhandlingerne om en ny finanslov. Han blev den 7. december erstattet som regeringschef af lederen af den liberale gruppe, Marc Forné. Han blev valgt med 15 stemmer, og 13 blanke.
Regeringen vedtog 25. juni 1997 en sproglov, hvis formål var at sikre det officielle sprog - katalansk - indenfor alle offentlige områder: massemedierne, kulturelle og sportslige begivenheder.
4. marts 2001 blev der gennemført parlamentsvalg, der atter blev vundet af Marc Forné, der fik absolut flertal.
OECD inkluderede i april 2002 Andorra på en liste pver 7 financielle paradiser med ikke særligt gennemskuelige bankregler. Dette kan åbne op for sanktioner mod landet og begrænsninger i de udenlandske investeringer.
Knap 2% af Andorras territorium anvendes til landbrug. Det drejer sig om græsgange til får samt dyrkning af tobak, korn, oliven, vindruer og kartofler. Landets industri er overvejende knyttet til forarbejdningen af disse landbrugsvarer, men pga. den begrænsede landbrugsproduktion importeres de fleste fødevarer. Turismen tegner sig for 80% af landets indtægter. Det besøges årligt af omkring 9 mio. turister. Banksektoren er præget af ringe åbenhed og landet betegnes derfor ofte som et financielt paradis. Endelig tiltrækkes mange legale og illegale emigranter af dets relative velstand.
I juli 2004 blev Andorra imidlertid af EU tvunget til større åbenhed i sin banksektor for at begrænse muligheden for hvidvaskning af penge.
Valget i april 2005 blev vundet af det liberale parti, og Albert Pintat blev udnævnt som premierminister.
Ved udsigten til afkriminalisering af brugen af narkotika gennemførtes i begyndelsen af 2007 en oppinionsundersøgelse, der viste at 71% af befolkningen var af den opfattelse at afkriminilarisering blot ville øge de stigende problemer med narkotika i landet.
Fyrstedømmets teleselskab var i 2010 i gang med at lægge fibernet ud til alle husstande i landet, der fra slutningen af 2010 skulle give indbyggere 100Mb internet.
Andorra anerkendte i juni 2011 Kosova som selvstændig stat.
Andorra blev ramt af den økonomiske krise i EU, der fik turiststrømmen til at tørre ind. Bl.a. fordi varer blev billigere i Spanien. Det var baggrunden for at Andorra i januar 2012 indførte en selskabsskat på 10% og en moms på 2%. I maj 2013 blev det videre meddelt, at landet ville indføre indkomstskat.
Parlamentsvalget i april 2019 blev vundet af Demòcrates per Andorra (Demokrater for Andorra, DA), der fik 11 af parlamentets 28 pladser. En tilbagegang på 4. Partiets nye leder, Xavier Espot Zamora, dannede sammen med 2 andre partier regering med ham selv som premierminister.
| Links til andre opslag i leksikonet | ||