Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA! STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER! I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000. I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 26.000 civile (heraf 11.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne. Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne. Israel har siden 7/10 kastet 50.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt. Ikke siden 2. Verdenskrig er der gennemført bombardementer med en sådan intensitet. Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 15 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR). FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza. FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention. Israel + USA + EU = Folkemord Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.

Billigbog er en uheldig dansk betegnelse for serieudgivne bøger med ensartet format, rimeligt udstyr og blødt kartonindbinding - på engelsk kaldt «paperback» efter indbindingsformen, på svensk og nordamerikansk «pocketbook» efter størrelsen. Allerede i 1500 tallet cirkulerede der i Europa folkebøger til lav pris, enkel form og populært indhold. Ridderromaner, eventyr og røverhistorier forankret i folkedigtningen blev gennem bogtrykkerkunsten tilgængelig for et bredere publikum. Men først i 1800 tallet, efter borgerskabets udvikling, opstod forudsætningerne for billigudgivelser i større oplag. Folkeskolen skabte et større læsekyndigt publikum, og bogtrykning blev industrialiseret gennem opfindelsen af cylinderpressen (1814) og den moderne sættemaskine (1884). Jernbanen fik stor betydning for udbredelsen af de billige bøger, og i mange lande opstod forlag og distributører, der specialiserede sig i salg til de rejsende. Den borgerlige roman (Walter Scott, Charles Dickens, Alexander Dumas) fik en central rolle i de nye billigserier, der ofte var præget af høj kvalitet.

Selv om billigbogens karakteristiske træk (fast pris og format, seriesymboler, farverige omslag, lavt forfatterroyalty) blev udviklet allerede i det 19. århundrede, kom det afgørende gennembrud først i mellemkrigstiden. Udgivelsen af de 10 første Penguinbøger i 1935 udgør en milepæl. Penguinbøgerne blev  ved hjælp af en stor varehuskæde en succes, men i dag er serien kendt over hele verden som prototypen på en «kvalitetsbilligbog»-serie, og med hovedvægten af salget i boghandelen. Denne udvikling er karakteristisk for vor tids kvalitetsbilligbog. De første Penguinbøger der var håndplukkede og letlæste romaner, blev solgt til enhedspris og havde næsten identiske orangefarvede omslag. I dag er Penguins omslag farverige og individuelle, pris og format varierer, og indslaget af faglitteratur, opslagsværker og klassikere er større end det skønlitterære. Bøgerne har fået en form der appellerer til det intellektuelle publikum. Raffineret design signalerer kvalitet og skaber en klar grænse mod den trivielle underholdningslitteratur. Et godt udbygget boghandlersystem med butikker der kan udstille et stort antal forskellige titler, er en forudsætning for fremvæksten af denne type kvalitetsbilligbøger.

I USA startede forlaget «Pocket Books» sin billigserie i 1939 og blev godt hjulpet af de nordamerikanske troppers læsebehov. Det nordamerikanske boghandlersystem er svagt udviklet, og billigudgivelserne har siden deres start været præget af rendyrket underholdning i kulørte omslag. Disse billigbøger er produceret til kiosken og tobaksforretninger, hvor få titler udstilles og salget sker hurtigt og impulsagtigt. Det klare skel der er opstået i Europa mellem underholdningsbilligbogen og kvalitetsbilligbogen er langt mindre synligt i USA.

I sine to præsentationsformer repræsenterer billigbogen på mange måder det bedste og det værste i den borgerlige kultur. Mens kiosklitteraturen ofte er politisk reaktionær, sproglig ubehjælpelig og med stærke indslag af vulgær pornografi og voldsromantik, kan kvalitetsbilligbøgerne formidle betydelige politiske, kulturelle og litterære værker til priser, som næste alle kan klare. Billigbogen har haft speciel betydning i 1960'erne og 70'erne som forum for den radikale politiske debat, men dette er sket indenfor den trygge «finkulturelle» ramme. Forsøg på at sprede progressiv litteratur indenfor kiosksystemet i konkurrence med sex og kriminalbøgerne har ikke hidtil givet resultater. Her ligger en væsentlig kulturopgave og venter på løsning.

T.B.