Aktieselskabsloven fastslår, at alle sådanne selskaber skal have en såkaldt aktiekapital. De som køber aktier i en virksomhed når den etableres, må indbetale aktiernes pris til selskabet. Virksomheden bruger så pengene til at købe forskellige typer dele, der er nødvendige for dens drift. Aktiekapitalen vil da stå bogført til den totale værdi af de aktier, som blev tegnet.

Aktieselskaber kaldes ofte for uansvarlige selskaber. Virksomheder som ikke er aktieselskaber og ejes af en eller nogle få personer, kaldes ansvarlige eller personlige selskaber. Grunden til dette skel er at ejerne af et aktieselskab - aktionærerne - ikke kan tabe mere end aktiernes værdi, hvis virksomheden går konkurs. Aktiekapitalen er det eneste de kan tabe, og derfor kaldes denne også for ansvarlig kapital. Kreditorerne kan ikke kræve at få andre midler fra aktionærernes private formuer. I de personlige selskaber derimod, kan de i tilfælde af konkurs fratage ejerne hele deres private formue.

Aktiekapitalen i en virksomhed kan øges på to måder. Den ene er ved nytegning. Da øges antallet af aktier og publikum inviteres til at købe dem. Den anden måde er gennem opskrivning. Det man da gør er at hæve værdien af aktiekapitalen på papiret. Virksomheden bliver overhovedet ikke tilført nye pengemidler.

Udbyttet regnes normalt i procent af aktiekapitalen. For fagligt organiserede og tillidsvalgte er det derfor vigtigt at følge aktiekapitalens størrelse nøje. Foretages der opskrivning, vil talgrundlaget for udregning af udbyttet blive øget på en kunstig måde. Bruger man efter en sådan opskrivning den samme udbytteprocent som tidligere, vil virksomheden tappes for et større udbytteløb.

O.N.