Göring, det tredje Riges bøddel
I Leipzig bliver den 21. september, udover provokatøren Lubbe, fire uskyldige - ofre for
en af de uhyrligste justitsforbrydelser - stillet for retten. Den rigtige brandstifter,
Göring, vil ikke komme på anklagebænken. Omslagsbillede til «Brunbogen over
Rigsdagsbrand og Hitlerterror». Görings ansigt er taget fra et originalfotografi og er
ikke retoucheret.
Særnummer: Rigsdagsbrandsproces/modproces.
Hvem stak ild på Rigsdagen? Natten til den 28. februar 1933 brændte Rigsdagen i
Berlin. Nazisterne udråbte straks kommunisterne som gerningsmændene.
Fotografiet af Rigsdagen, som Heartfield har brugt i montagen, blev brugt i den nazistiske
presse til at dokumentere, at kommunisterne ville styrte demokratiet og skabe kaos. Senere
arrangerede nazisterne en skinproces, hvor de tiltalte kommunister skulle dømmes.
Imidlertid forsvarede en af de tiltalte sig fænomenalt - ikke alene beviste han sin
uskyld, men han sandsynliggjorde også, at Göring faktisk var brandstifteren.
Heartfield skabte en serie montager om processen, og de blev trykt i Brunbogen,
en bog eksiltyskere udgav. Det var den første dokumentation af regimets forbrydelser i
det kun ½ år gamle Nazityskland.
AIZ 14. september 1933, forside