 |
Zionismens terror mod Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
STOP ISRAELS, USA's og EU's FOLKEMORD I GAZA!
STOP ISRAELS KRIGSFORBRYDELSER!
I 1943 nedkæmpede den nazistiske besættelsesmagt oprøret i den jødiske ghetto i Warzawa, myrdede 20.000 og fordrev 36.000.
I 2023 har Israel indledt et folkemord i Gaza, har iflg. EuroMed myrdet over 20.000 civile (heraf 9.000 børn). Dertil kommer titusinder, der fortsat er begravet i ruinerne fra Israels terrorbombardementer. Dets hensynsløse angreb på hospitaler, skoler, flygtningecentre, moskeer, kirker, FN ansatte, journalister og civile er uden sidestykke i verdenshistorien. Israels folkemord-medskyldige i USA og EU taler om Israels ret til at 'forsvare sig'. Folkemord er ikke forsvar. David Hearst er jøde. Halvdelen af hans familie blev dræbt under Holocaust. Han er chefredaktør for Middle East Eye. I dette 11 minutters klip piller han myten om Israels ret til selvforsvar fra hinanden: Israel og myten om 'selvforsvar'. Det handler ikke om 'selvforsvar' men om udryddelse af et andet folk - palæstinenserne.
Israel har siden 9/10 underkastet Gaza en total blokade. Ingen fødevarer. Intet vand. Ingen strøm. Ingen olie. Målet er at myrde hele befolkningen ved hungersnød og død af tørst. Det er folkemord. Israels krigsminister benyttede samtidig lejligheden til at betegne palæstinenserne som dyr. Samme betegnelse nazisterne brugte om jøderne i 1930'erne.
Israel har siden 7/10 kastet 30.000 bomber over Gaza, bombet hospitaler, skoler, moskeer, kirker, hele boligkvarterer og drevet over 2 mio. på flugt.
Apartheidstaten Israel har siden 7/10 dræbt 10 gange så mange civile i Gaza som der er dræbt i Ukraine de sidste 12 måneder (OCHCR).
FN's Generalforsamling krævede 27/10 øjeblikkelig humanitær våbenhvile og respekt for krigens love. Det var det globale syd mod de uciviliserede krigsmagere i nord. 120 stater stemte for resolutionen, mens USA, Israel og 12 andre lande stemte for fortsat folkemord. 45 lande, deriblandt Danmark undlod at stemme. De støtter også Israels fortsatte folkemord i Gaza.
FN's nødhjælpsorganisationer og de internationale menneskerettighedsorganisationer har forsøgt at overtale USA og EU til våbenhvile, for det er dem der leverer våbnene og den politiske opbakning til folkemordet. Forgæves. Derved gør USA og EU sig medskyldige i folkemordet jvf. 4. Genevekonvention.
Israel + USA + EU = Folkemord
Bryd censuren i Danmark: Følg udviklingen på Al Jazeera Følg udviklingen på DemocracyNow Følg udviklingen på Electronic Intifada
Støt Læger uden Grænsers arbejde i Gaza. Læger uden Grænser har måttet trække sig ud af det nordlige Gaza pga. Israels fortsatte terror.
|
Brugsværdi: Genstandes evne til at tilfredsstille menneskelige behov.
Også «immaterielle produkter» (tjenester) kan have en brugsværdi. Sådanne produkter
eksisterer kun når de bruges, og er derfor uadskillelige fra deres brugsværdi. Hvis
produktet foreligger som vare, vil det udover sin brugsværdi også have bytteværdi.
Det vil sige, at det udveksles i bestemte kvantitative forhold mod andre vareprodukter.
Forholdet mellem brugsværdi og bytteværdi er kompliceret. For nogle personer vil
bytteværdien være en del af brugsværdien, som når man køber et produkt, fordi det er
dyrt og giver prestige. For andre kan forholdet være det modsatte, at et produkts
brugsværdi er afhængig af, at det ikke optræder som vare på markedet. Både den
konformisme der ligger til grund for statusjagten og den romantiske antikonformisme, som
fører til jagt på det særpræget personlige, er karakteristiske træk ved den
kapitalistiske forbrugskultur. Turismen viser dette særligt klart. Nogle turister ønsker
at være, hvor alle andre er. Andre hvor ingen andre er.
I det kapitalistiske samfund er også arbejdskraften en vare, med bytteværdi (dvs. løn) og brugsværdi. Ifølge Marx er arbejdskraftens
brugsværdi for kapitalisten den, at den kan producere merværdi, fordi det kræves mindre
arbejde til at reproducere den, end hvad den selv kan yde. Også her eksisterer der en
sammenhæng mellem bytteværdi og brugsværdi, fordi arbejderens produktivitet delvist er
afhængig af hans løn. Fra kapitalistens synspunkt vil brugsværdien (det vil sige
behovet for merværdi) derfor regulere bytteværdien, i den forstand at han ønsker, at
arbejdskraften skal have den bytteværdi, der giver størst brugsværdi og ikke den mindst
mulige bytteværdi. Kapitalisten søger «den optimale løn», ikke «den minimale løn».
J.E.
