1. Marx' "Kritik af Gothaprogrammet" blev offentliggjort af Engels, i strid med de ønsker, det tyske socialdemokratis opportunistiske ledelse nærede. Det brev fra Engels til Kautsky, der offentliggøres på s. 39-42 i dette bind, viser, at Engels også måtte overvinde modstand fra Kautskys side mod offentliggørelsen, og måtte afsvække nogle af de skarpeste steder i "Kritik af Gothaprogrammet". I den foreliggende udgave er teksten atter bragt i fuld overensstemmelse med det oprindelige, bevarede manuskript. - Red.

2. På kongressen i Gotha (22.-27. maj 1875) skete sammenslutningen af de to daværende tyske arbejderorganisationer - det af Liebknecht og Bebel ledede Socialdemokratiske arbejderparti (de såkaldte Eisenachere) og den af Hasenclever, Hasselmann og Tölcke ledede Almindelige tyske arbejderforening - til det fælles Tysklands socialistiske arbejderparti. - Red.

3. Det tyske socialdemokratis Hallekongres, den første efter socialistlovens ophævelse, vedtog den 16. oktober 1890 på forslag af Wilhelm Liebknecht, hovedforfatteren af Gothaprogrammet, den beslutning, at der til den næste kongres skulle udarbejdes et nyt program. Det nye program blev vedtaget i oktober 1891 på Erfurtkongressen ("Erfurtprogrammet"). - Red.

4. 1. Internationales Haagkongres i september 1872 prægedes af kampen mod Bakunisterne. Kongressens flertal stillede sig bag generalrådet under ledelse af Marx. Bakunin blev udelukket af Internationalen. - Red.

5. Efter festen, d.v.s. bagefter.

6. Den franske oversættelse af "Kapitalen"s første bind redigeredes af Marx selv og udkom i hefter i årene 1872/75 i Paris.

7. Der sigtes til det socialdemokratiske arbejderpartis forlag, der var oprettet ved redaktionen af partiets hovedorgan "Der Volksstaat" (1869/76) i Leipzig.

8. Se Marx/Engels Udvalgte Skrifter, bd. I, s. 36.

9. Med udtrykket Berlins Marat betegner Marx åbenbart ironisk Hasselmann, chefredaktøren for Lassalleanernes hovedorgan "Neuer Social-Demokrat".

10. Der menes den Internationale Freds- og Frihedsliga, en organisation af borgerlige demokrater og pacifister, stiftet 1867 i Geneve. I. Internationale førte på initiativ af og under ledelse af Marx en energisk kamp mod ligaens demagogiske paroler, som tjente til at bortlede proletariatets opmærksomhed fra klassekampen.

11. Marx mener den ledende artikel i "Norddeutsche allgemeine Zeitung" nr. 67 af 20. marts 1875. I denne artikel behandledes pkt. 5 i det socialdemokratiske partiprogram, med den bemærkning, at den "socialdemokratiske agitation i mange henseender var blevet forsigtigere" og at den "frasagde sig Internationalen".

12. "Atelier" - et månedsskrift for arbejdere, udkom 1840/50 i Paris, under indflydelse af ideerne i Buchez' katolske socialisme.

13. Folkepartiet stiftedes i september 1865 i Darmstadt og fik faste organisatoriske rammer på sin kongres i Stuttgart september 1868. Det var et parti for småborgerskabet, væsentligt i Sydtyskland; det opstillede føderalismens småborgerlige principper som modvægt mod Bismarcks politik til samling af Tyskland under det junkerlige Preussens førerskab.

14. Eisenacherne blev også kaldt "de ærlige".

15. Kulturkampen - den kamp som Bismarck i 1870'erne førte mod det katolske centrumsparti, ved hjælp af politiforfølgelser af katolicismen.

16. "Jeg har talt og reddet min sjæl".

17. Disse politiske krav i Gothaprogramudkastet lød:

"A. Det tyske arbejderparti forlanger, at staten skal bygges på frihedens grund, og kræver derfor:
1) almindelig. lige, direkte og hemmelig valgret for alle mænd fra det fyldte 21. år til alle valg i stat og kommune;
2) direkte lovgivning ved folket med ret til at stille og til at forkaste forslag;
3) almindelig værnepligt;
4) afskaffelse af alle undtagelseslove, navnlig af presse-, forenings- og forsamlingslovene;
5) domsafsigelse ved folket. Gratis retspleje.

B. Det tyske arbejderparti kræver som åndeligt og moralsk grundlag for staten:
1) almindelig og lige folkeopdragelse ved staten. Almindelig skolepligt. Gratis skoleundervisning.
2) frihed for videnskaben. Samvittighedsfrihed."

18. Engels sigter til W. Brackes brochure "Det lassalleske forslag", udgivet 1873.

19. Der hentydes til "Filosofiens elendighed".

20. "Demokratisches Wochenbiatt" udkom 1868/69 under redaktion af Wilhelm Liebknecht i Leipzig.

21. Hermann Ramm - en af "Volksstaat"s redaktører.

22. Der sigtes til "Kritik af Gothaprogrammet", som på Engels' forlangende blev offentliggjort i "Die neue Zeit", et teoretisk organ for det tyske socialdemokrati, redigeret af Kautsky. 

23. Af disse blade var de to første socialdemokratiske, det sidste borgerligt.

24. Lassalle var sagfører for grevinde Hatzfeldt i hendes skilsmisseproces 1845/54.

25. Her er tale om den socialdemokratiske fraktion i den tyske rigsdag.

26. "Vorwärts", det tyske socialdemokratis hovedorgan, meddelte den 13. februar 1891, hvilken stilling partiledelsen tog til "Kritik af Gothaprogrammet". I denne artikel blev Marx' vurdering af Lassalle fordømt på det skarpeste, og det blev regnet partiet til ære, at det trods Marx' kritik havde vedtaget programudkastet.

27. Engels mener forberedelsen af 4. oplag af hans værk "Familiens, privatejendommens og statens oprindelse".

28. Ved "truck-system" forstår man en ordning, hvor arbejderen enten får udbetalt en del af sin løn i naturalier eller er tvunget til at købe sine livsfornødenheder i arbejdsgiverens butikker, naturligvis til højere priser.