AFGØRELSE TRUFFET AF STATS- OG REGERINGSCHEFERNE, FORSAMLET I DET
EUROPÆISKE RÅD, OM VISSE PROBLEMER, SOM DANMARK HAR REJST VEDRØRENDE TRAKTATEN OM DEN
EUROPÆISKE UNION
Stats- og regeringscheferne, forsamlet i Det Europæiske Råd, hvis
regeringer har undertegnet Traktaten om Den Europæiske Union, der består af uafhængige
og suveræne stater, som frit har besluttet, at de i overensstemmelse med de eksisterende
Traktater i fællesskab vil udøve visse af deres kompetencer, som i overensstemmelse med
Traktaten om Den Europæiske Union ønsker at løse særlige problemer, der i øjeblikket
består specielt for Danmark og som Danmark har rejst i sit memorandum "Danmark i
Europa" af 30. oktober 1992, som henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd
i Edinburgh om nærhed og åbenhed, som noterer sig erklæringerne fra Det Europæiske
Råd i Edinburgh om Danmark, som tager de ensidige erklæringer til efterretning, som
Danmark har afgivet ved samme lejlighed, og som vil blive knyttet til Danmarks
ratifikationsakt, som noterer sig, at Danmark ikke agter at gøre brug af de efter-
følgende bestemmelser på en sådan måde, at det hindrer et snævrere samarbejde og
virke blandt medlemsstater, der er foreneligt med Traktaten, og som ligger inden for
rammerne af Unionen og dens målsætninger, er blevet enige om følgende afgørelse:
AFSNIT A Borgerskab
Bestemmelserne vedrørende unionsborgerskab i anden del af Traktaten
om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab giver medlemsstaternes statsborgere de
yderligere rettigheder og den yderligere beskyttelse, der nævnes i den pågældende del.
De træder ikke på nogen måde i stedet for nationalt statsborgerskab. Spørgsmålet om,
hvorvidt en person besidder statsborgerskab i en medlemsstat, afgøres udelukkende efter
vedkommende medlemsstats egen lovgivning.
AFSNIT B Den
Økonomiske og Monetære Union
1. Protokollen om visse bestemmelser
vedrørende Danmark, der er knyttet til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske
Fællesskab, giver Danmark ret til at underrette Rådet for De Europæiske Fællesskaber
om sin holdning vedrørende deltagelse i tredje fase af Den Økonomiske og Monetære
Union. Danmark har meddelt, at det ikke vil deltage i tredje fase. Denne meddelelse vil
få virkning samtidig med, at denne afgørelse træder i kraft.
2. Danmark vil derfor ikke deltage i
ordningen med en fælles valuta og vil ikke være bundet af de regler vedrørende
økonomisk politik, som kun gælder for medlemsstater, der deltager i tredje fase af Den
Økonomiske og Monetære Union, og det vil bevare sine nuværende beføjelser med hensyn
til pengepolitik i henhold til danske love og forskrifter, herunder Danmarks Nationalbanks
beføjelser i pengepolitiske anliggender.
3. Danmark vil deltage fuldt ud i anden
fase af Den Økonomiske og Monetære Union og vil fortsat deltage i valutasamarbejdet
inden for EMS.
AFSNIT C
Forsvarspolitik
Stats- og regeringscheferne tager til efterretning, at Danmark efter
opfordring fra Den Vesteuropæiske Union (WEU) har fået status som observatør i denne
organisation. De noterer sig også, at intet i Traktaten om Den Europæiske Union
forpligter Danmark til at blive medlem af WEU. I overensstemmelse hermed deltager Danmark
ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som
har indvirkning på forsvarsområdet, men Danmark vil ikke hindre, at der udvikles et
snævrere samarbejde mellem medlemsstater på dette område.
AFSNIT D Retlige og
indre anliggender
Danmark vil deltage fuldt ud i samarbejdet om retlige og indre
anliggender på grundlag af bestemmelserne i afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske
Union.
AFSNIT E Afsluttende
bestemmelser
1. Denne afgørelse får virkning på den
dato, hvor Traktaten om Den Euro- pæiske Union træder i kraft; dens gyldighedsperiode
bestemmes efter artikel Q og artikel N, stk. 2, i denne Traktat.
2. Danmark kan til enhver tid i
overensstemmelse med sine forfat- ningsmæssige bestemmelser underrette de øvrige
medlemsstater om, at det ikke længere ønsker at benytte sig af alle eller en del af
bestemmelserne i denne afgørelse. I så fald vil Danmark fuldt ud gennemføre alle til
den tid gældende relevante foranstaltninger, som er truffet inden for rammerne af Den
Europæiske Union.
BILAG 2
ERKLÆRINGER FRA DET EUROPÆISKE RÅD ERKLÆRING OM SOCIAL-
OG ARBEJDSMARKEDSPOLITIK, FORBRUGER- OG MILJØANLIGGENDER SAMT FORDELINGSPOLITIK
1.
Traktaten om Den Europæiske Union er ikke til hinder for, at de enkelte medlemsstater
opretholder eller indfører strengere beskyt- telsesforanstaltninger, som er forenelige
med EF-Traktaten, - med hensyn til arbejdsvilkår og socialpolitik (Artikel 118 A, stk. 3,
i EF-Traktaten og artikel 2, stk. 5, i aftalen om social- og arbejdsmarkedspolitikken
indgået mellem Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater med undtagelse af Det Forenede
Kon- gerige), - med henblik på at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau (Artikel 129
A, stk. 3, i EF-Traktaten), - med henblik på at forfølge
miljøbeskyttelsesmålsætningen (Arti- kel 130 T i EF-Traktaten).
2. De
bestemmelser, der indføres med Traktaten om Den Europæiske Union, herunder
bestemmelserne om Den Økonomiske og Monetære Union, giver den enkelte medlemsstat
mulighed for at føre sin egen forde- lingspolitik og for at opretholde eller forbedre sin
sociale stan- dard.
ERKLÆRING OM FORSVAR
Det Europæiske Råd tager til efterretning, at Danmark vil afstå
fra sin ret til at varetage formandskabet for Unionen i alle tilfælde, hvor der er tale
om at udarbejde og iværksætte afgørelser og aktioner under Unionen, der har indvirkning
på forsvarsområdet. De regler for over- tagelse af formandskabet, der normalt gælder,
hvis en formand er ude af stand til at varetage sit hverv, finder da anvendelse. Disse
regler finder tillige anvendelse med hensyn til Unionens repræsentation i internationale
organisationer, på internationale konferencer og over for tredjelande.
BILAG 3
ENSIDIGE ERKLÆRINGER FRA DANMARK, DER SKAL KNYTTES TIL DEN
DANSKE AKT OM RATIFIKATION AF TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, OG SOM DE ELLEVE ANDRE
MEDLEMSSTATER VIL TAGE TIL EFTERRETNING ERKLÆRING OM UNIONSBORGERSKAB
1. Unionsborgerskab
er et politisk og juridisk begreb, som er helt forskelligt fra begrebet statsborgerskab i
den betydning, hvori dette er anvendt i Kongeriget Danmarks grundlov og i det danske
retssystem. Intet i Traktaten om Den Europæiske Union medfører umiddelbart eller på
længere sigt nogen forpligtelse til at skabe et unionsborgerskab, der ligger på linje
med statsborgerskab i en nationalstat. Spørgsmålet om Danmarks deltagelse i en sådan
udvikling opstår derfor ikke.
2. Unionsborgerskab
giver ikke på nogen måde i sig selv en statsborger fra en anden medlemsstat ret til at
opnå dansk statsborgerskab eller nogen af de rettigheder, pligter, privilegier eller
fordele, som følger af dansk statsborgerskab i medfør af Danmarks forfatnings- mæssige,
juridiske og administrative regler. Danmark vil fuldt ud respektere alle specifikke
rettigheder, der udtrykkelig følger af Traktaten, og som gælder for statsborgere fra
medlemsstaterne.
3. Statsborgere fra
Det Europæiske Fællesskabs øvrige medlemsstater har i Danmark valgret og er valgbare
ved kommunale valg som foreskrevet i artikel 8 B i Traktaten om Det Europæiske
Fællesskab. Danmark har til hensigt at indføre lovbestemmelser, hvorved statsborgere fra
de øvrige medlemsstater får valgret og bliver valgbare ved valg til Europa-Parlamentet,
i god tid før det næste valg i 1994. Danmark agter ikke at acceptere, at de nærmere
bestemmelser, der skal vedtages i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, kan føre til
regler, som afsvækker de rettigheder, der allerede er indrømmet i Danmark i denne
henseende.
4. Med forbehold af
de øvrige bestemmelser i Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab kræves
der ifølge artikel 8 E heri enstemmighed fra samtlige medlemmer af Rådet for De
Europæiske Fællesskaber, dvs. alle medlemsstaterne, for at en bestemmelse med henblik
på at styrke eller udbygge de rettigheder, der er fastsat i anden del af EF-Traktaten,
kan vedtages. Endvidere må enhver enstemmig afgørelse, der træffes af Rådet, vedtages
i hver enkelt medlemsstat i overensstemmelse med dens forfatningsmæssige bestemmelser,
før den kan træde i kraft. I Danmark vil en sådan vedtagelse i tilfælde af afgivelse
af suverænitet som defineret i den danske grundlov kræve enten et flertal på 5/6 af
Folketingets medlemmer eller både et flertal blandt folketingsmedlemmerne og et flertal
blandt vælgerne ved en folkeafstemning.
ERKLÆRING OM SAMARBEJDE PÅ OMRÅDET RETLIGE OG INDRE
ANLIGGENDER
Ifølge artikel K.9 I Traktaten om Den Europæiske Union kræves der
enstemmighed fra samtlige medlemmer af Rådet for Den Europæiske Union, dvs. alle
medlemsstaterne, for at en beslutning om, at artikel 100 C i Traktaten om Oprettelse af
Det Europæiske Fællesskab skal finde anvendelse på aktioner, der henhører under
områder, som er nævnt i artikel K.1, nr. 1-6, kan vedtages. Endvidere må enhver
enstemmig afgørelse, der træffes af Rådet, vedtages i hver enkelt medlemsstat i
overensstemmelse med dens forfatningsmæssige bestemmelser, før den kan træde i kraft. I
Danmark vil en sådan vedtagelse i tilfælde af afgivelse af suverænitet som defineret i
den danske grundlov kræve enten et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer eller både
et flertal blandt folketingsmedlemmerne og et flertal blandt vælgerne ved en
folkeafstemning.
SLUTERKLÆRING
Ovenstående afgørelse og erklæringer er en følge af resultatet
af den danske folkeafstemning den 2. juni 1992 om ratifikation af Maastricht- Traktaten.
For Danmarks vedkommende skal denne Traktats målsætninger på de fire områder, der er
nævnt i afgørelsens afsnit A-D, forstås på baggrund af disse dokumenter, som er
forenelige med Traktaten og ikke sætter spørgsmålstegn ved dens målsætninger. |