Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Minurso (United Nations Mission for the Referendum in Western Sahara) (september 1991-), FN's mission for afholdelse af folkeafstemning i Vestsahara, hovedkvarter i Laayoune.

Missionen blev etableret i overensstemmelse med aftalen accepteret af Marokko og Vestsaharas befrielsesbevægelse Polisario (Frente Popular para la Liberacion de Saguia el-Hamra y de Rio Oro) 30. august 1988. Dens mandat er at overvåge våbenhvilen mellem de to parter, reduktionen af Marokkos tropper i landet, samlingen af Marokkos og Polisarios tropper i forudbestemte områder, sikre løsladelsen af alle politiske fanger eller tilbageholdte i Vestsahara, overvåge udvekslingen af krigsfanger, implementere repatrieringsprogrammet, identificere og registrere vælgere der kan stemme ved folkeafstemningen, gennemføre denne og offentliggøre valgresultatet.

De to parter i konflikten har imidlertid haft forskellige fortolkninger af nøglepunkter i aftaler. Konsekvensen har været gentagne forsinkelser i aftalens gennemførelse. Folkeafstemningen skulle iflg. den oprindelige tidsplan have været gennemført i januar 1992, men parterne var uenige om, hvem der skulle være stemmeberettigede i folkeafstemningen. Der blev derfor nedsat en Identifikations Kommission, der i august 1994 indledte registreringen af vælgere. På grund af modstand fra begge pater måtte registreringen imidlertid fuldstændig indstilles i december 1995, og i maj 1996 fulgte Sikkerhedsrådet FN's Generalsekretærs anbefaling om fuldstændig at indstille processen til begge parter atter demonstrerede villighed til at samarbejde med Minurso. I starten af 1997 forsøgte den nyvalgte generalsekretær Kofi Annan at sæte gang i processen igen ved at udnævne USA's tidligere udenrigsminister James Baker til sin specielle udsending i regionen. Det lykkedes Baker at bringe de to parter sammen til forhandlinger på senior-niveau i Lissabon i juni 1997 med Algeriet og Mauretanien som observatører. I november 1998 gennemførte generalsekretæren en rundrejse i Nordafrika til Mauretanien, Marokko, Algeriet og Tunesien. Som konsekvens af rejsen blev det aftalt, at afstemningen skulle gennemføres i december 1999, men heller ikke denne dato holdt. Indtil da var 147.000 vælgere blevet registreret af Minurso, mens de to parter var uenige om andre 65.000 vælgere fra 3 forskellige stammer.

Minurso styrken i Vestsahara består aktuelt af soldater fra: Argentina, Bangladesh, Canada, Egypten, El Salvador, Frankrig, Ghana, Grækenland, Guinea, Honduras, Irland, Indien, Italien, Kenya, Kina, Malaysia, Nigeria, Norge, Pakistan, Polen, Portugal, Sydkorea, Rusland, Sverige, USA, Venezuela og Østrig. Der er tale om ialt 316 personer i uniform fordelt på 197 observatører, 6 stabsofficerer, 87 soldater og 26 politiobsevatører. De støttes af 400 internationale og lokale personer. Missionens leder (Special Representative of the Secretary-General) er Charles Dunbar fra USA. Formand for Identifikations Komissionen er Robin Kinloch fra Storbritannien. Chefen for militæret er generalmajor Bernd S. Lubenik fra Østrig og chefen for politiet er kriminalinspektør Peter Miller fra Canada.

Missionen koster årligt FN ca. 32 mio. US$.

A.J.