Luddisme, betegnelse for maskinknuserbevægelse i England i begyndelsen af 1800 tallet.

Bevægelsen startede i slutningen af 1811 i Nottingham distriktet. Baggrunden var de dårlige forhold for arbejderne i tekstilindustrien, hvor udbytningen var øget drastisk efter indførelsen af maskiner. Maskinerne skabte arbejdsløshed og pressede lønnen for dem der bevarede arbejdet. Dertil kom at kvaliteten af f.eks. de maskinfremstillede strømper var meget ringe. Konsekvensen var udviklingen af maskinknuserbevægelsen, hvis maskerede medlemmer om natten ødelagde maskiner. Også i 1700 tallet havde der fundet ødelæggelse af maskiner sted, men slet ikke i det omfang det nu antog. Det skyldtes ikke mindst støtte fra den lokale befolkning.

I vinteren 1811-12 og videre om foråret spredte bevægelsen sig til de øvrige grevskaber i Nord- og Midtengland. Baggrunden var dels den alvorlige økonomiske situation, dels at bevægelsen konsekvent afstod fra vold mod mennesker.

Bevægelsens organisationsforhold er aldrig blevet afdækket til bunds. Dens leder, «King Ludd» var muligvis, muligvis ikke en virkelig person. Navnet Ludd skal under alle omstændigheder være taget fra en person ved navn Ned Ludd, der menes at have været en landsbyoriginal, der foretog en maskinødelæggelse i 1799. Det er dog muligt, at også «Ned Ludd» ikke har eksisteret.

I 1812 blev en gruppe ludditter skudt ned af soldater, der var tilkaldt af en arbejdsgiver. Da denne til gengæld blev myrdet, blev der vedtaget en stærk repressiv lovgivning, og en retssag i York i 1813 knuste bevægelsen med domme om henrettelser og deportationer.

I 1816 blussede den atter op over hele England i særdeles velorganiseret form, men hårde modforholdsregler og især en forbedring af de økonomiske forhold for arbejderklassen førte atter til bevægelsens opløsning.

A.J.