Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Ciro Alegría (1909-67), peruansk fortæller, forfatter og politiker. Hans værker er sammen med landsmanden Arguedas' det reneste udtryk for indigenismens indflydelse på den peruanske litteratur i det 20. århundrede. Han var fra 1933 nødt til at gå i eksil i Chile, hvor han skrev en væsentlig del af sine værker.

Til Alegrías fortjeneste tæller det, at han var i stand til at sammenknytte sin litterære produktion med sin politiske ageren. Dette er ikke mange forfattere forundt, og det lykkedes f.eks. ikke for Arguedas, hvilket måske var årsagen til, at han i sidste ende tog sit eget liv.

I eksilet skrev han: La serpiente de oro (1935), Los perros hambrientos (1939) og El mundo es ancho y ajeno (1941, Verden er de andres (1943)). Sidstnævnte anses for at være hans vigtigste værk. Den er historien om en lille indianerlandsby i Andesbjergene, der heroisk kæmper imod tre kræfter, der søger at ødelægge den: godsejerne, militæret og regeringen der er i USA's tjeneste. Romanen fremhæver to væsentlige værdier: vigtigheden af den kollektive bevidsthed og uddannelsens centrale betydning i kampen for frihed.

Efter at have levet i USA, Puerto Rico og Cuba, vendte han hjem, blev valgt til parlamentet og publicerede i 1962 fortællingerne Duelo de Caballeros.

A.C.T.