 |
 |
Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler |
 |
| Octavio Paz |
Octavio Paz (1914-98), mexicansk digter og skribent. Han blev tildelt Nobels litteraturpris i 1990, og blev dermed den første mexicanske forfatter der fik denne pris. Han skabte og distribuerede en lang række litterære tidsskrifter. Han repræsenterede sit land som diplomat i forskellige lande, men som følge af massakren på Tlatelolco pladsen (også kaldet Plaza de las Tres Culturas, De 3 kulturers Plads) i 1968, hvor politiet fik ordre til at skyde på en demonstration og dræbte 2-300 mennesker, opgav Paz sit arbejde som diplomat i protest.
I sit debutantværk Laberinto de la Soledad fra 1950 reflekterer han over forskellige aspekter ved den mexicanske kultur. Udover nobelprisen har han modtaget en lang række andre udmærkelser for sit arbejde. I 1981 modtog han således Cervantes prisen. Hans personlighed var krævende, og han forstod at samle forskellige traditioner og de mest forskellige interesser til én stemme. Han anses for at være Mexicos største tænker og poet.
Hans vigtigste værker er: Libertad bajo palabra (1949), Laberinto de la Soledad (1950, Ensomhedens labyrint (1998)), ¿Águila o Sol? (1951), El arco y la liza (1956), Salamandra (1961), Ladera del Este (1962), Ensayo Cuadrivio (1965), Puertas al campo (1966), Corriente alterna (1967), El mono gramático (1971), Los hijos del limo (1974), Pasado en claro (1975, Klarhedens skrift (1991)), El ogro filantrópico (1979), Árbol adentro (1987), La otra voz y Poesía de fin de siglo (1990), La llama doble: amor y erotismo (1993, Den dobbelte flamme: kærlighed og erotik (1997)), og Vislumbres de la India (1995).