Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Mario Vargas Llosa (1936-), peruansk forfatter og politiker. Han er en af de bedste peruanske forfattere og en af den latinamerikanske litteraturs vigtigste fortællere i det 20. århundrede. Han har introduceret nyskabende fortælleteknikker som flere fortællercentre, skitsering af rum og tid, ekspressionistiske effekter, samt indre monolog. I 1974-90 levede han i Peru. Han har i dag spansk statsborgerskab, har levet i Paris, i Barcelona og lever i dag i London.

Vargas Llosas værker: Los Jefes (1959), La ciudad y los Perros (1959, Byen og hundene (1967)). Hans enestående fortællestil kommer til udfoldelse i La casa verde (1966, Det grønne hus (1987)). I Conversación en la Catedral (1969) gennemfører han en analyse af magtens cirkler under Manuel Odría diktaturet (1948-1956). I 1967 udgiver han sin bemærkelsesværdige fortælling: Los cachorros. Hans første bøger har et betydeligt element af social analyse, uden at han tager klart politisk stilling. Hans senere bøger mangler dette indhold, og her udvikler han istedet en grotesk humor som i Pantaleón y las visitadoras (1973, Hærens opsøgende damekorps (1974)) og La tía Julia y el Escribidor (1977, Tante Julia og poeten (1979)), der er en fortælling med elementer af selvbiografi.

La guerra del fin del Mundo (1981, Krigen ved verdens ende (1987)) er langt hans bedste værk og er udtryk for en tilbagevenden til den episke stil, han dyrkede i sine første bøger. I sin senere litterære fase blander han romaner med politiske temaer som Historia de Mayta (1984) og Lituma en Los Andes (1993, Lituma i Andesbjergene (1996)), med mere almindelige former med detektiv karakter som ¿Quién mató a Palomino Molero? (1986, Hvem dræbte Palomino Molero? (1988)) og med erotisk karakter som Elogio a la Madrastra (1988, Stedmoderens pris (1993)).

Øvrige værker: El Hablador (1987, Fortælleren (1991)), Contra viento y Marea 1983-1990. Hans selvbiografi El pez en el agua (1993), rummer en passioneret fortælling om hans oplevelser som præsidentkandidat for den ekstreme peruanske højrefløj ved præsidentvalget i 1990. Trotskisten Mario Vargas havde i de foregående bevæget sig langt ud på den ekstreme højrefløj. Hans litterære stil er blevet tømt for politisk indhold, og har bevæget sig i en erotisk retning. I 1997 publicerede han Los cuadernos de don Rigoberto (Don Rigobertos hæfter (2000)).

A.C.T.