Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Juan Carlos Onetti (1909-95), uruguaysk forfatter, tildelt den Nationale Litteraturpris i 1963 og Premio Cervantes i 1980.

Onetti begyndte relativt sent at skrive, og efter sin første roman El Pozo fik han arbejde på Universidad de Buenos Aires, hvor han havde forskellige jobs. Han arbejdede som journalist ved pressebureauet Reuters, dernæst for andre organisationer i Buenos Aires og senere som direktør for de kommunale biblioteker i Montevideo. Med militærkuppet i 1974 blev han fængslet. Da han slap ud, gik han i eksil i Spanien, hvor han tilbragte resten af sit liv.

Onettis tema er samfundets korruption, konsekvenserne for individerne og problemerne ved at finde egnede modtræk til alt denne korruption. I Tierra de nadie (1942) præsenterer han den depressive og pessimistiske side ved livet i byen. La vida breve (1950) er hans mest kendte bog, hvor hovedpersonens svar på dagligdagens udfordringer er at distancere sig fra sig selv, næsten som var der tale om en anden person. I El astillero (1960) vender han tilbage til temaet omkring det kaos det tiltagende bureaukrati har skabt i Uruguay. Juntacadáveres (Ligsamler (1996)) handler om prostitution og tabet af uskyld. Onettis tvangstema er mennesket der forfølger en illusion, vel vidende at det forholder sig således, og at det er absurd.

A.C.T.