Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Manuel Scorza (1928-83), peruansk forfatter, måske Perus største. Han blev født i Lima, men levede i lange perioder i eksil i Mexico, Uruguay og Spanien. Hans værker har en dyb social forståelse for Perus fattige. Hans tidlige værker er: Canto a los Mineros de Bolivia (1954), Las Imprecaciones (1954), Los adioses (1958), Desengaños del amo (1961) og Réquiem para un gentilhombre (1962).

I 1970'erne opgiver han den episke fortælling, og kaster sig med sine egne ord over den realistiske krønike, med hvilken han kritiserer den situation som andesbønderne lever under i et Latinamerika, der er forvredet af voldsomme diktaturer og revolutionære befrielseskampe. I denne periode skriver han: En trommehvirvel over Rancas (1970), Garabombo, den usynlige (1972), Den søvnløse rytter (1976), Agapito Robles' sang (1976) og Lynets grav (1978).

Han træder ind som forsvarer af den oprindelige befolkning, der lever i stor fattigdom, og med sit førstehåndskendskab til levevilkårene i Andesbjergene giver han sit lands litteratur en ny dimension.

Scorza dør i en flyulykke i 1983.

A.C.T.