Zionismens folkemord i Palæstina er i dag et barbari, der overgår nazismens terror i Europa under 2. Verdenskrig. Palæstinenserne er i dag verdens jøder, og zionisterne deres bødler

Med copyright har en rettighedshaver ejendomsretten til produkter som f.eks. bøger, og det er forbudt for andre at kopiere dem. Når forlag og aviser bruger deres copyright, betyder det, at de ejer kopierings-rettigheden til disse tekster, billeder og lignende. Ingen andre må kopiere dem.

Ophavsret

Ophavsret er knyttet til copyright, men begrebet er mere fokuseret på forfatternes ret til egne værker. I Danmark er ophavsretten funderet i: Ophavsretsloven (Bekendtgørelse af lov om ophavsret - Lovbekendtgørelse nr. 710 af 30. juni 2004).

Med de sidste 50 års eksplosive vækst i medieproduktionen er der utallige rettighedshavere som filmproducenter, kunstnere, musikere, komponister og fotografer.

Copyright og ophavsret er begge funderet i lovgivningen og den juridiske praksis. Hvis man forbryder sig mod copyright og ophavsret, bliver kopiprodukterne beslaglagt eller destrueret. Desuden kan man blive pålagt at betale bøde og erstatning til rettighedshaveren.

Citatret

Copyright og ophavsret modsvares af citatret. Alle har ret til at citere en bog og en artikel uden at skulle betale for det eller skaffe sig tilladelse til det. Denne ret er dog begrænset i forhold til kunstværker. Desuden er der i praksis en fri brugsret, hvor man må bruge den viden og de oplevelser, man har fået af andres originalværker. Dette kan også siges på den måde, at copyright og ophavsret kun giver ejendomsret til et værks specifikke form. Andre kan frit tage ideen og gendigte et nyt værk efter samme ide.

Copyright er tidsbegrænset. På en bog og en artikel kan man kun holde copyright i 70 år, derefter bliver værket givet frit. Derfor angives Copyright med årstal. © Finn Hansen, 2005. Hvis værket er omarbejdet og revideret, da skrives en periode som for eksempel således: © Copyright, 1998-2003.

Copyright i historisk perspektiv

Fænomenet Copyright er knyttet til det borgerlige samfund, hvor man fokuserer på individets rettigheder på det frie marked. Som ordet signalerer, så har Copyright begrebet rødder i England og USA. Centraleuropa har andre traditioner med begrebet ophavsret.

Copyright dukker op i tiden omkring 1600, og en lovgivning finder man efter 1700. Copyright er knyttet til en fokusering på de økonomiske og kommercielle forhold, der skal sikre handlen med værker. Copyright er forbundet med idealet om den frie liberale forfatter, der sælger sit originale værk på et frit marked, og derefter får den indtjening der rettelig tilkommer ham. Copyright sikrer vedkommende mod tyveri i henhold til dette univers.

Man kan sælge copyright. Således kan forfattere sælge deres værk med sine rettigheder til et forlag. Der er forskellige former for salg af værker, alt efter om forlaget får tilladelse til at fremstille kopier eller om forlaget overtager alle rettigheder for pågældende værk. I det sidste tilfælde kan forfatteren ikke sælge værket til andre senere hen.

Konsekvensen heraf er, at der ikke er copyright på gamle værker fra gamle samfund. Det gælder værker som Biblen.

Det sociale perspektiv for gamle dages forfattere var et ganske andet end personlig vinding. Nutidens copyright-system er fokuseret på forfattere, der får succes med deres produkter, og derefter tjener mange penge. Det giver samtidig den grundlæggende modsætnings dynamik i copyright-forholdet: På den ene side skal rettighedshaveren sikre sin personlige kontrol over værket - samtidig skal det sælges til flest mulige mennesker verden over, så værket giver vedkommende mest mulig succes.

Kompromisser for copyright

På flere områder har man i Danmark lavet samfundsmæssige ordninger i forhold til copyright og ophavsret. Det gælder dels den åbne citatret og brugsret. Det gælder folkeskolerne efter indtoget af kopimaskiner, og det gælder de offentlige biblioteker. Her er der vedtaget organiserede afgifter, biblioteksafgift og kopieringsafgift, som betales til rettighedshaverne.

I Danmark har vi lov om tvangslicens og aftalelicens, som sikrer at offentlige institutioner som biblioteker kan formidle producerede værker. Rettighedshaverne dannede i 1977 Copy-Dan til varetagelse af deres interesser i denne relation.

Således kan man i indledningen til Den Store Danske Encyklopædi læse: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og inden for de i aftalen nævnte rammer.

Denne formulering er dobbeltrettet som andre sociale aftaler: Gyldendal skal tillade kopiering til disse institutioner. Til gengæld skal køberne af værket sikre, at de nævnte aftaler overholdes.

Et andet kompromis på copyright og ophavsret er lovligheden i at kopiere musik på kassettebånd. Den tekniske kopiering giver en reduktion i kvaliteten for kopierne, og der blev pålagt en afgift for uindspillede lydbånd og videobånd.

Den teknologiske trussel mod copyright

Udviklingen i bogproduktionen illustrerer tydeligt et problem, som hele mediesektoren står overfor. Kopiering af en bog tilbage i tiden skete ved, at man skrev den af. Det tog meget lang tid. Med Gutenberg udvikledes trykkemaskinen, der mekaniserede kopieringen af bøger. Denne trykketeknik er blevet udviklet gennem århundreder, og prisen på bøger er faldet og faldet. Med kopimaskinerne blev kopiering af tekst i tiden efter 1960 hver mands eje. I dag er der ikke det firma eller den institution, der ikke har adgang til kopiering. Prisen for kopieringen er faldet til næsten ingenting. Dermed er fordelen ved at kopiere et værk i stedet for at købe det, blev langt større. Når kopien er gratis, er besparelsen ved kopiering frem for køb af den originale udgave meget større.

Med de digitale medier som CD-ROM og Internet er denne problemstilling yderligere skærpet. Dette opslag på Internettet kan kopieres uden nogen udgift - faktisk kan de fleste læsere kopiere den i samme sekund, de læser den. Den kopierede artikel vil være helt identisk med den originale...

Dertil kommer forholdet, at digital kopiering af digitale værker ikke giver noget tab af kvalitet. Kopien er af helt samme kvalitet som originalen, så kopien kan kopieres igen. Derfor er retten til kopiering af musik på bånd, også trukket væk fra audio CD'er.

Når kopieringen af værker ikke længere koster noget, da skifter de forhold, der konstituerer magten i mediesektoren. Et magtfuldt forlag for 100 år siden var blandt andet karakteriseret ved et stort produktionsapparat, der kunne producere de mange bøger og blade til salg. Desuden skulle forlaget sikre sig indhold til disse produkter fra journalister, forfattere, kunstnere og andre. I dag udmærker de store magtfulde medieaktører sig ved, at de ud over ressourcer til at levere medieprodukter også systematisk kan sikre deres rettigheder verden over. Deres magt er bundet til deres evne til at kontrollere deres rettigheder.

Dagens digitale copyright krig

Moderne kopiering foregår over Internettet med netværk mellem personlige computere. Det sker over såkaldte P2P-netværk (peer-to-peer), hvor man deler filer - musik, film, billeder eller andet. Dermed har disse brugere etableret et selv-kopierende produktionssystem, som i teknisk effektivitet har gjort selv de største trykkemaskiner i forlagsbranchen til stenalderfossiler. Netværket fungerer ved, at man deler alle sine filer med venner, bekendte og alle mulige andre. Da det ikke koster noget at dele mere eller mindre ud, har det udmøntet sig i ganske gigantiske tag-selv-borde af musik, film og andre digitaliserede produkter.

Det giver et problem for rettighedshaverne, der vil sikre deres rettigheder med ulovlig kopiering. Disse private virksomheder skal invadere borgernes private hjem på Internettet. Den danske AntiPiratGruppen, gennemfører en systematisk overvågning af Internettet og overvågning af mistænktes computere, for på den måde at skaffe sig bevismateriale, som derefter kunne anvendes til at vinde sagerne mod «piraterne».

I Danmark har man hidtil set stort på grænserne mellem det private og det offentlige, så der har ikke været protester mod dette privatpoliti. På den anden side er det udviklet til en teknisk duel, hvor piraterne i dag har bedre og mere lukkede netværk, der er vanskelige at overvåge.

Alternativer

Der findes en lang række alternativer til copyright og ophavsret. For det første de alternativer, der ikke engang er bevidst valgt: Der står f.eks. meget i vore dages aviser, som skrives af mennesker, der ønsker at få et budskab frem - uden at tjene en krone på det. Hvis de signerer deres budskab eller produkt, da har de personlig ophavsret, som andre ikke må misbruge. Tilsvarende gælder reklamer, hvor leverandøren mere end gladeligt uddeler flest mulige eksemplarer.

Der er folk som arbejder med fri publicering. Det skal understreges, at fri publicering ikke bare er fraværet af copyright og ophavsret. Hvis et værk kun er fri for copyright og ophavsret, da kan andre tage det - og de kan erklære copyright på det. På den måde reducerer de adgangen til tidligere frie produkter, og besætter ejendomsretten til de tidligere frie værker. (Se Gutenbergprojektet).

Derfor arbejdes der med andre former for rettigheder: copyleft. Hvor forfatterens rettigheder er en sikring af de frie rettigheder - imod at andre kan reducere rettighederne på værket ved at besætte det med copyright til egen interesse. Disse har ligheder med bevægelsen for Free Software, Open Source, GNU og andre.

Fremtiden

Har man copyright på sig selv? Det virker måske som et underligt spørgsmål. Men med forskning i gener og kommerciel anvendelse af genteknologi er spørgsmålet uhyggeligt aktuelt.

F.Ha.